Det nye råd, Forum for Udbud, skal blandt andet drøfte aktuelle udbudsfaglige problemstillinger og skabe dialog og videndeling mellem centrale aktører inden for offentlige udbud.
Rådet kan desuden komme med anbefalinger og løsningsforslag, både til erhvervsministeren og til offentlige indkøbere og tilbudsgivere.
Forum for Udbud er nedsat for foreløbig tre år og består af formand Marlene Haugaard, direktør for Engineering i NCC, samt 14 medlemmer, der blandt andet repræsenterer erhvervsorganisationer og offentlige indkøbere.
Etableringen af Forum for Udbud er ét af initiativerne i regeringens udspil ”Konkurrenceudsættelse – den bedst mulige service for pengene” fra maj i år.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er sekretariat for Forum for Udbud.
For yderligere information kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på telefon 41 71 50 98.