Det nye AB-system blev offentliggjort den 21. juni 2018. AB-udvalget har nu udarbejdet standardtekster, der kan bruges, når der skal stilles sikkerhed efter AB 18, ABT 18 eller AB Forenklet.
Ved indgåelse af entrepriseaftaler efter AB 18, ABT 18 eller AB Forenklet skal entreprenøren og bygherren stille sikkerhed for opfyldelsen af deres forpligtelser.
For at lette denne proces er der udarbejdet standardtekster for entreprenørgaranti, bygherregaranti og garanti ved forudbetaling af leverancer for alle tre typer aftaler.
Standardteksterne er udarbejdet af AB-udvalget i samarbejde med Finans Danmark, Forsikring & Pension og Danske Advokater og er udgivet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen som sekretariat for AB-udvalget.
Du finder standardteksterne som PDF-filer i højre side.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.