D. 23/9 2016 udbød Midttrafik, Sydtrafik og Fynbus (herefter Sydtrafik) en kontrakt som toårig rammeaftale om variabel kørsel med garantiperiode (garantivogne) udført med fast leverandør. D. 8/9 2016 meddelte Sydtrafik sin tildelingsbeslutning, der blandt andet indebar, at Vojens Taxi og Servicetrafik ApS (VTS) fik tildelt vognene/ruterne 4018, 4034 og 4058, men at andre tilbudsgivere fik tildelt vognene/ruterne 4011, 4030 og 4057, hvilket fik VTS til at klage til Klagenævnet.
Klagenævnet fandt, at Sydtrafik har handlet i strid med ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet i forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 36 ved i strid med det fastsatte tildelingskriterium ”Pris” at tildele ruterne til de valgte leverandører, idet det drejer sig om vognløb, der har garantiperiode, der også omfatter weekenden, og hvor der er valgt en dyrere leverandør. Sydtrafiks beslutning om tildelingen af ruterne annulleres.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.