Udkastet til ændringen af BR18 omfatter blandt andet ændringer, der har til formål at fremme implementeringen af certificeringsordningen for brand og konstruktioner, herunder en forlængelse af overgangsordningen for brug af anerkendte statikere.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen sender ændringsforslag til BR18 i høring. Ændringerne har bl.a. det formål at fremme implementeringen af certificeringsordningen for brand og konstruktioner.
Reglerne for bl.a. brandklasse 1 foreslås ændret. De bygninger, der typisk er omfattet af brandklasse 1, er enfamiliehuse, sommerhuse, rækkehuse og mindre erhvervs- og industribyggeri. Formålet er, at byggerier, som har en sammenlignelig brandrisiko med byggeri i brandklasse 1, kan indplaceres i brandklasse 1. Det betyder, at flere byggerier kan opføres uden brug af en certificeret brandrådgiver. Det vedrører f.eks. mindre byggeri på højst 150 m2 i risikoklasse 1, som har en lav personrisiko i tilfælde af brand.
Desuden forlænges overgangsordningen for anvendelse af anerkendte statikere til udgangen af 2021. Med forlængelse af overgangsordningen skabes der mulighed for endnu et år at beholde de anerkendte statikere i aktivt virke på projekter, som ellers ville have krævet en certificeret statiker.
Behovet er opstået, fordi der er færre anerkendte statikere, der har søgt certificering, end styrelsen forventede. Tilsvarende er der generelt færre personer med kompetence i statik, der har søgt at blive certificeret, end certificeringsorganerne prognosticerede. Det begrænsede udbud af certificerede statikere skal sammenholdes med, at efterspørgslen på rådgivere med statiker-kompetence generelt er steget. Det skyldes bl.a.:
Hertil kommer, at rådgivernes opgave ved ombygning af eksisterende byggerier ofte har vist sig mere tidskrævende end forventet. Det skyldes bl.a., at materialet, der dokumenterer sikkerheden ved den eksisterende bygning, ofte ikke er tilgængeligt eller mangelfuldt.
Forlængelse af overgangsordningen for anerkendte statikere afhjælper, men løser ikke i sig selv, de udfordringer, som manglen på certificerede rådgivere skaber. Derfor har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oprettet en task force, hvor byggebranchen, bygherrer og styrelsen sammen kortlægger årsagerne til udfordringerne og igangsætte initiativer, der på kort og længere sigt kan styrke certificeringsordningen.
Øvrige forslag til ændringer af BR18 vedrører kravene til ventilation, der gøres teknologineutrale for beboelsesbygninger, skoler og daginstitutioner. Hertil kommer en række mindre ændringer og præciseringer.
Høringsfristen er den 5. november 2020.
Læs hele artiklen her.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.