Vejdirektoratet er enig med Halsnæs Kommune i, at § 51, stk. 4 ikke kan benyttes i sagen
om udgiftsfordelingen af istandsættelsen af U-vej. Kommunen kan dog ikke lovligt inddragebenyttelsesfaktor i denne sag, da der alene kan fordeles efter de vejberettigedes brug af vejen. Vejdirektoratet ophæver Halsnæs Kommunes udgiftsfordelingen i afgørelsen og hjemviser den til fornyet behandling.
Du har klaget over Halsnæs Kommunes afgørelse af 13. oktober 2018 om istandsættelse af U-vej.Du klager over, at der i udgiftsfordelingen ikke er taget højde for, at du har mulighed for at komme til din grund via andre fordelingsveje end U-vej.
Kommunen henviser i partshøringsbemærkningerne til, at § 51 ikke kan benyttes, da der ikke er
henvisning fra reglerne i § 45, stk. 4-6 og idet reglen foreskriver, at bidraget skal fordeles i forhold
til de vejberettigedes brug af vejen. Kommunen har samtidig i afgørelsen af 13. oktober 2018 skrevet på side 2, anden afsnit, at der ved fastsættelsen af ejendommenes benyttelsesfaktor er taget udgangspunkt i den registreredes benyttelse af ejendommen.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.