Kommunen givet afslag med henvisning til, at G-vej er nærmeste større vej. Som begreberne for større og mindre veje er defineret i bekendtgørelsens § 357, finder Vejdirektoratet ikke grundlag for at mene, at Næstved Kommune lovligt kan skønne, at G-vej er en større vej. Vi finder således, at kommunens afslag er truffet på et fejlagtigt grundlag. Vejdirektoratet ophæver således Næstved Kommunes afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling.
Næstved Kommune har ved afgørelse af 8. februar 2019 givet afslag på din ansøgning om at opstille kommerciel servicevejvisning til Center fra lyskrydset G-vej/K-vej/H Alle. Afslaget er begrundet med, at idet Center er placeret på G-vej, som er nærmeste større vej til Center. Kommunen bemærker samtidig, at der fra krydset G-vej/K-vej/H Alle er skiltet mod G-vej, hvilket betyder, at trafikanter med ærinde på G-vej får tydelig vejvisning.
Du har klaget over kommunens afgørelse og henviser til, at nærmeste større vej er K-vej.
Det er den enkelte vejmyndighed, der træffer beslutning om, hvilken servicevejvisning der kan opsættes i det enkelte vejkryds. Reglerne om servicevejvisning vurderes typisk i sammenhæng med den vejvisning, der i forvejen er opsat i krydset, og vurderes derudover i forhold til en trafikal sikkerhedsvurdering.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.