På baggrund af, at jeres klient ikke anerkender, at den ibrugtagne østlige vejstrækning er privat fællesvej, at denne vejstrækning heller ikke er udlagt i matriklen samt at vejstrækningen ikke er eneste adgang til de omhandlede ejendomme, er det Vejdirektoratets vurdering, at kommunen ikke har grundlag for at administrere vejstrækningen som privat fællesvej. Vejdirektoratet ophæver Samsø Kommunes afgørelse.
I har klaget over Samsø Kommunes afgørelse af 13. september 2018 om, at den private fællesvej I fra nr. 25 til nr. 35 er i god og forsvarlig stand som adgangsvej og som brand- og redningsvej til I 25, 25b, 31, 33, 35 og M-vejen 33 i det tracé, som kommunen har markeret med stiplet blå linje på kortbilag i afgørelsen.
I har i klagen bl.a. bedt Vejdirektoratet pålægge kommunen at sørge for, at M-vejen i sin fulde udstrækning bringes i god og forsvarlig stand, således at den igen kan fungere som brand- og redningsvej.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.