Vejdirektoratet ophæver Skanderborg Kommunes afgørelse af 26. november 2018 som ugyldig, da afgørelsen er ufuldstændig. Kommunens afgørelse lider af begrundelsesmangler, og Vejdirektoratet finder ikke, at den valgte fremgangsmåde vedrørende udgiftsfordelingen er lovlig. Sagen bedes taget op til fornyet behandling af ansøgning om tilladelse til at etablere en adgang fra lokalplanområdet til V-vej.
S Andelsboligforening klager over, at Skanderborg Kommune har meddelt tilladelse til vejadgang med vilkår om, at V-vej skal ombygges således, at der etableres en rundkørsel i forbindelse med jeres adgang, og at udgiften herfor skal pålægges S Andelsboligforening og det private boligbyggeri i fællesskab. Du mener ikke, at det er lovligt, at kommunen pålægger en almen boligforening at betale for udgifterne til ombygning af den offentlige vej V-vej. Du mener heller ikke, at der foreligger et ”særligt tilfælde”. Der er tale om en helt almindelig vejadgang fra en ny beboelse.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.