Hillerød Kommune har den 10. november 2016 meddelt lovliggørende landzonetilladelse til jordvold og terrænregulering samt godkendt ny beplantning på ejendommen [adresse1]. Planklagenævnet har modtaget en klage over afgørelsen.
Planklagenævnet ophæver Hillerød Kommunes afgørelse af den 10. november 2016 og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen, som bl.a. skal tage stilling til, om jordvolden er lokalplanpligtig, og om der med terrænreguleringen er tale om en ændret anvendelse, som kræver landzonetilladelse.
Planklagenævnets afgørelse af 30. oktober 2017, kilde: http://pknafgoerelser.dk
Sag NMK-31-02165
Hillerød Kommune har den 10. november 2016 meddelt lovliggørende landzonetilladelse til jordvold og terrænregulering samt godkendt ny beplantning på ejendommen [adresse1]. Planklagenævnet har modtaget en klage over afgørelsen.
Planklagenævnet ophæver Hillerød Kommunes afgørelse af den 10. november 2016 og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 3, stk. 3, i lov om Planklagenævnet [1] . Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. § 3, stk. 4 i lov om Planklagenævnet.
En repræsentant for ejer af en tilgrænsende matrikel klagede den 9. december 2016 til Natur- og Miljøklagenævnet over kommunens landzonetilladelse. Sagen er pr. 1. februar 2017 overført til Planklagenævnet, jf. § 14, stk. 2, i lov om Planklagenævnet
Klager har navnlig gjort gældende, at den udførte terrænregulering er på ca. 3 meter, at terrænreguleringen er i strid med lokalplanens bestemmelser, og at fjernelse af beplantningsbæltet på ejendommen kræver dispensation fra lokalplanen.
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 330 for udvidelse af lagerhotel på [adresse1], der blev vedtaget af Byrådet i Hillerød Kommune den 30. maj 2007. Lokalplanen gælder alene for denne ejendom. Ejendommen er beliggende i landzone.
Det fremgår af lokalplanens redegørelse, at planen er udarbejdet for at muliggøre en udvidelse af de eksisterende lagerarealer på op til 4.000 m2 i form af en ny lagerhal.
Det fremgår, at det med lokalplanen skal sikres, at bebyggelsens landskabelige påvirkning begrænses, hvorfor lokalplanen forudsætter, at der etableres en markant afskærmende beplantning omkring hele ejendommen, så bebyggelsens visuelle påvirkning af landskabet begrænses.
Lokalplanen er en bonuslokalplan, som således erstattede den landzonetilladelse, som var nødvendig for udvidelsen af lagerhotellet.
Lokalplanens formål er ifølge lokalplanens § 1:
Af § 9.1 fremgår det, at der skal etableres et mindst 8 m bredt beplantningsbælte, undtagen på den eksisterende adgangsvej, der grænser op til Tjærebyvej. Beplantningsbæltet er vist på kortbilag B til lokalplanen. Det fremgår af bestemmelsen, at væsentlige dele af ejendommen allerede var omgivet af beplantning. Ifølge § 9.1 skal beplantningsbæltet indeholde træbeplantning af løvfældende træer og buske, beplantningsbæltet skal afskærme bebyggelsen på grunden, og beplantningsbæltet skal vedligeholdes og suppleres, så beplantningen til enhver tid fremstår afskærmende.
Kommunen besigtigede i januar måned 2016 ejendommen og kunne konstatere, at det eksisterende beplantningsbælte var blevet fældet. Ansøger oplyste i denne forbindelse, at denne ønskede at etablere en jordvold med beplantning for at begrænse indsyn til ejendommen og dens aktiviteter.
Kommunen konstaterede ligeledes ved besigtigelsen, at der var tilkørt sten, grus og knuste byggematerialer til ejendommen. Dette materiale var anvendt som køreunderlag/planering af arealerne syd for bygningerne og udgjorde en terrænregulering på ca. 50-60 cm.
Kommunen vejledte om, at anlægsarbejdet krævede en landzonetilladelse, hvorefter ansøger indsendte en ansøgning til etablering af en 4 m høj og 8 m bred jordvold. Jordvolden skulle beplantes med en ’vildtbeplantning’, og der skulle etableres et 2-3 m bredt græsbælte mod vejarealet således, at der ikke ville kunne ske afvanding mod offentlig vej. Arbejdet var planlagt til at blive udført i 2 etaper, og den første etape var allerede tilendebragt, dog var volden endnu ikke pålagt muld og beplantet.
Kommunen har oplyst, at sagen har været i naboorientering hos 7 omkringliggende ejendomme, og at der indkom høringssvar fra samtlige hørte parter.
Kommunen har desuden oplyst, at naboerne på eget initiativ afholdte møde med ansøger, og at der efter dette møde blev afgivet et samlet hørringssvar, der indeholdt en række krav og ønsker til jordvolden, beplantning, asfaltering, belysning mv.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) har i sit høringssvar gjort opmærksom på, at arbejdet med jordkørsel er påbegyndt uden tilladelse. DN har endvidere stillet spørgsmålstegn ved ansøgningens begrundelse om, at den eksisterende beplantning er fældet, da træerne var begyndt at vælte og har henvist til, at den hidtidige beplantning udgjorde en udemærket afskærmning. DN har desuden anført, at en 4 m høj jordvold med bevoksning vil skabe en væsentlig visuel påvirkning af landskabet i modstrid med lokalplanens formål om, at bebyggelsens visuelle påvirkning af landskabet skal begrænses.
Harløse Lokalråd har oplyst, at de er bekymrede for, at den eksisterende beplantning er fjernet, at parkeringsarealet er væsentligt forøget, og at adgangen til ejendommen og ejendommens belysning ikke er i overensstemmelse med lokalplanen.
Kommunen har oplyst, at de indkomne høringssvar var i partshøring hos ansøger, som har haft blandt andet følgende kommentarer til høringssvarene:
Kommunen har den 10. november 2016 meddelt lovliggørende landzonetilladelse til etablering af en 4 m høj og 8 m bred jordvold. Kommunen har desuden godkendt, at jordvolden beplantes med løvfældende træer iblandet træer og buske, der ikke er løvfældende.
Kommunen har i samme afgørelse meddelt lovliggørende landzonetilladelse til en udført terrænregulering på ca. 50-60 cm.
Tilladelsen er betinget af blandt andet et vilkår om, at der etableres en ’vildtbeplantning’ indeholdende løvfældende og ikke løvfældende træer og buske.
Klager har ved klage af den 7. december 2016 gjort gældende, at Hillerød Kommune har tilsidesat sin undersøgelsespligt efter forvaltningsloven, da den udførte terrænregulering på ejendommen markant overstiger, den i tilladelsen meddelte terrænregulering på 50-60 cm.
Klager har til klagen vedlagt det kortbilag, som har været lagt til grund ved Hillerød Kommunes afgørelse. Klager har anført, at højdekurverne på kortbilagene indikerer, at der er foretaget væsentlige terrænreguleringer, der markant overstiger den ved landzonetilladelsen meddelte terrænregulering. Klager har på denne baggrund anført, at det må konstateres, at den udstedte landzonetilladelse ikke kan lovliggøre de på ejendommen udførte terrænreguleringer, som i tilladelsen er anført til ca. 50-60 cm frem for den konkrete terrænregulering på mindst 3 m.
Klager har i klagen anført, at den udførte terrænregulering syd for den eksisterende bebyggelse vurderes at være udført med henblik på parkering og oplæg af container mv., hvilket er i strid med lokalplanens § 4, hvoraf det fremgår, at parkering skal ske på de eksisterende arealer nord for bebyggelsen.
Klager har i denne forbindelse anført, at Hillerød Kommune af denne grund samtidig med sagsbehandlingen af terrænreguleringen burde have taget stilling til den ændrede anvendelse af arealet, samt dispenseret fra lokalplanen, såfremt dette under hensyn til lokalplanens formål i øvrigt ville være muligt.
Klager har endvidere henvist til lokalplan 330 § 9.1 og anført, at beplantningsbæltet skal være placeret hele vejen rundt om ejendommen. Klager har desuden anført, at beplantningsbæltet mod syd fremstår væsentligt bredere end de min. 8 m, som er angivet i bestemmelsen, hvorfor de min 8 m vurderes at være rettet mod de steder, hvor der ved lokalplanens vedtagelse ikke var plantet et beplantningsbælte. Klager har således anført, at eftersom bestemmelsen anfører, at beplantningsbæltet, som vist på lokalplanens kortbilag, skal vedligeholdes og suppleres, er den udførte fældning af beplantningen syd for bygningerne i strid med lokalplanen, hvorfor der forudsættes en dispensation fra lokalplanen, såfremt dette under hensyn til lokalplanens formål i øvrigt ville være muligt.
Klager har på denne baggrund anført, at landzonetilladelsen af 10. november 2016 må anses som ulovlig, idet der i forbindelse med sagsbehandlingen ikke er taget stilling til de faktiske udførte forhold, som kommunen med afgørelsen meddeler retlig lovliggørelse til.
Kommunen har den 23. januar 2017 i anledning af klagen anført, at kommunen i forbindelse med besigtigelse på ejendommen fik oplyst af ansøger, at denne ønskede at erstatte beplantningsbæltet med en jordvold med beplantning for at begrænse indsyn til ejendommen og dens aktiviteter, og at baggrunden for fældningen var, at beplantningen ikke havde været plejet, hvorfor træerne var blevet meget høje, men ikke særlig robuste.
Kommunen har endvidere anført, at kommunen på baggrund af den fremsendte situationsplan efter terrænreguleringerne vurderede, at der var overensstemmelse mellem det ansøgte og den udførte terrænregulering/jordvold. Kommunen har desuden anført, at man har anmodet ansøger om at redegøre for følgende:
Kommunen har i denne forbindelse oplyst, at ansøger endnu ikke har fremsendt den ønskede redegørelse, hvorfor kommunen ikke har kunnet tage stilling til, om anvendelsen af den sydlige del af ejendommen kræver dispensation fra lokalplan 330.
Kommunen har endvidere oplyst, at det er kommunens vurdering, at når den udførte jordvold bliver beplantet, vil den udførte terrænregulering ikke være synlig for klager eller for de omkringliggende ejendomme, således at den visuelle påvirkning af omgivelserne begrænses. Kommunen har derudover oplyst, at det er kommunens vurdering, at der i forbindelse med landzonesagsbehandlingen og landzonetilladelsen er meddelt den fornødne tilladelse til fjernelse af beplantningsbæltet og en erstatning heraf med en jordvold med beplantning.
Planklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens [2] § 58, stk. 1, nr. 1, jf. § 35, stk. 1 (landzone) samt planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår de retlige spørgsmål omkring forholdet til lokalplanen.
I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. planlovens § 35, stk. 1. Der gælder efter loven en række undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, jf. planlovens § 5u og §§ 36-38.
Hovedformålet med zoneinddelingen og landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og at sikre, at egentlig bymæssig udvikling sker, hvor der gennem planlægningen er åbnet mulighed for det. Det følger af formålsbestemmelsen, at landzonereglerne skal administreres på baggrund af landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn og andre samfundsmæssige interesser, f.eks. trafikale hensyn. [3]
Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for anden spredt og uplanlagt bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Udover at værne om natur og landskab er varetagelsen af de primære erhvervsinteresser blandt de hensyn, der ligger bag landzonereglerne.
Efter hidtidig praksis lægges der stor vægt på lovens almene formål, uanset at den enkelte sags betydning er begrænset. I vurderingen indgår derfor overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager.
Hvis et ansøgt projekt er omfattet af planlovens § 13, stk. 2, om lokalplanpligt, kan en landzonetilladelse efter lovens § 35, stk. 1, først meddeles, når der er tilvejebragt en lokalplan, jf. lovens § 35, stk. 2.
Planlovens § 13, stk. 2, fastsætter, at der skal tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse.
Ved vurderingen af, om et projekt skal betragtes som et større bygge- eller anlægsarbejde, er det afgørende kriterium ifølge lovforarbejderne og praksis, om projektet vil medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø. Selve omfanget af projektet har stor betydning, men hertil kommer projektets konkrete visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser bedømt i forhold til områdets karakter. Derimod er det ikke afgørende, om projektet vil have en positiv indvirkning på området eller ej.
Kriteriet om væsentlige ændringer i det bestående miljø skal ses på baggrund af formålet med bestemmelsen om lokalplanpligt. Formålet er at sikre, at større projekter bliver vurderet i en planmæssig sammenhæng og at give borgere, virksomheder, myndigheder m.fl. mulighed for at få indflydelse på planlægningen.
Det følger af planlovens § 18, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne. Det betyder, at dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt. Derimod forudsætter dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne.
Efter planlovens § 19, stk. 1, kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1, kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. planlovens § 19, stk. 2.
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 330, hvoraf det af § 9.1 og kortbilag B fremgår, at der omkring ejendommen skal etableres et mindst 8 meter bredt beplantningsbælte, at beplantningsbæltet skal indeholde træbeplantning af løvfældende træer og buske, at beplantningsbæltet skal afskærme bebyggelsen på grunden, og at beplantningsbæltet skal vedligeholdes og suppleres, så beplantningen til enhver tid fremstår afskærmende.
Planklagenævnet finder, at den foretagne fældning af det eksisterende beplantningsbælte og etableringen af en jordvold rundt om ejendommen er i strid med lokalplanens bestemmelser og derfor kræver dispensation. Planklagenævnet finder ligeledes, at etablering af beplantning med løvfældende træer iblandet træer og buske, der ikke er løvfældende, kræver dispensation fra lokalplanen. En lovliggørelse af forholdene kræver på denne baggrund, at kommunen forinden meddelelse af landzonetilladelse meddeler dispensation fra lokalplanen eller alternativt vedtager en ny lokalplan for ejendommen.
Det bemærkes i denne forbindelse, at Planklagenævnet ikke har forholdt sig til, om en dispensation vil være i overensstemmelse med planens principper, ligesom nævnet ikke har taget stilling til, om jordvolden medfører en sådan væsentlig ændring i det bestående miljø, at den forudsætter udarbejdelse af en (ny) lokalplan.
En terrænregulering i landzone kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, hvis anvendelsen af arealet ændres. Hvis anvendelsen imidlertid ikke ændres, vil terrænreguleringen være umiddelbart tilladt efter landzonereglerne.
For så vidt angår terrænreguleringen på 50-60 cm syd for bygningerne finder Planklagenævnet, at kommunen i sin afgørelse ikke har forholdt sig til, om der ved terrænreguleringen sker en ændret anvendelse af arealet syd for den eksisterende bebyggelse, som kræver landzonetilladelse, eller om den foretagne terrænregulering er umiddelbart tilladt.
Planklagenævnet har ikke herved taget stilling til, om der evt. er tale om en ændret anvendelse, som kræver dispensation fra lokalplanen.
Planklagenævnet ophæver Hillerød Kommunes afgørelse af 10. november 2016 om landzonetilladelse til jordvold mv. på ejendommen [matrikel1], Æbelholtsvang, Tjæreby, beliggende [adresse1], og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen.
I forbindelse med den fornyede behandling af sagen skal kommunen tage stilling til, om jordvolden er lokalplanpligtig. Hvis ikke det findes at være tilfældet, skal kommunen tage stilling til, om kommunen kan og i givet fald vil meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser. For så vidt angår terrænreguleringen skal kommunen forholde sig til, om der med reguleringen er tale om en ændret anvendelse, som kræver landzonetilladelse, eller om terrænreguleringen er umiddelbart tilladt. Kommunen bør endvidere afklare, om en evt. ændret anvendelse kræver dispensation fra lokalplanen.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 4, stk. 1, i lov om Planklagenævnet.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.