Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.
Sag NMK-33-03686
Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 [1] .
Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Rudersdal Kommunes afgørelse af 11. maj 2016 om, at en tilbygning på ejendommen [matrikel1] beliggende [adresse1], er umiddelbart tilladt efter lokalplanen.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet [2] . Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens § 62, stk. 1.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.
Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet
Rudersdal Kommunes afgørelse er den 7. juni 2016 påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af ejer af ejendommen, [adresse2], der er direkte nabo til ejendommen, [adresse1].
Klager gør navnlig gældende, at Rudersdal Kommune har udstedt byggetilladelse i strid med den gældende lokalplan.
Klager har desuden anført, at kommunen har undladt at foretage den for sagen nødvendige partshøring og naboorientering.
Sagens oplysninger
Sagen omhandler en af Rudersdal Kommune meddelt byggetilladelse til en tilbygning på ejendommen, [adresse1].
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 54 gældende for villaområder i Nærum nord for Nærum Hovedgade.
Af lokalplanen følger fremgår bl.a., at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke må overstige 22 %, jf. lokalplanens § 7.1, og at beboelsesbygninger ikke må opføres med mere end 2 beboelseslag, jf. lokalplanens § 7.4.
Lokalplanens § 8 lyder:
”8.1. Bebyggelsen på den enkelte ejendom skal fremtræde som én beboelsesbygning i såvel arkitektonisk som fysisk henseende.
8.2. Bebyggelses ydre fremtræden, dvs.: udvendige bygningssider, facadehøjder, tagflader, taghældninger, materialer, farver m.m. skal gives en sådan udformning, at der i forbindelse med omgivelserne opnås en – efter kommunalbestyrelsens skøn – god helhedsvirkning.”
Kommunen har den 18. november 2015 meddelt byggetilladelse til tilbygningen. Tilbygningen medfører, at stueetagen udvides med 70 m2, og 1. sal udvides med 74 m2.
Klager har den 25. april 2016 klaget til kommunen over det igangværende byggeri. Kommunen har foretaget besigtigelse og har på den baggrund konstateret, at der bygges i overensstemmelse med den meddelte byggetilladelse og i overensstemmelse med lokalplanen.
Kommunen har ved afgørelse af 11. maj 2016 fastholdt byggetilladelsen. Kommunen har samtidig truffet afgørelse om, at tilbygningen er umiddelbart tilladt efter lokalplanen. Kommunen har begrundet afgørelsen herom med følgende:
Klager har uddybende anført, at byggetilladelsen strider mod lokalplanens anvendelses- og formålsbestemmelser. Klager henviser bl.a. til lokalplanredegørelsen, hvoraf det fremgår: ”Ved 2 beboelseslag forstås ikke nødvendigvis 2 fulde etager”.
Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse
Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om den af kommunen tilladte tilbygning er i overensstemmelse med den gældende lokalplan og dermed umiddelbart tilladt efter planloven, eller om byggeriet forudsætter, at kommunalbestyrelsen dispenserer fra lokalplanen.
Natur- og Miljøklagenævnet kan derimod ikke behandle klager over forhold, der relaterer sig til den meddelte byggetilladelse efter byggelovgivningen, herunder om kommunen er forpligtet til at foretage partshøring før meddelelse af byggetilladelse, idet Statsforvaltningen er rette klagemyndighed efter bygningsreglementet.
Det følger af planlovens § 18, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne. Det betyder, at dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt. Derimod forudsætter dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne.
En bestemmelse i en lokalplan må derfor – for at kunne håndhæves som en bindende bestemmelse – være så klart og præcist formuleret, at der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt den er overholdt eller ej.
Bestemmelsen i lokalplanens § 8.1 om, at bebyggelsen på den enkelte ejendom skal fremtræde som én beboelsesbygning i ”såvel arkitektonisk som fysisk henseende”, og bestemmelsen i § 8.2 om at bebyggelsens ydre fremtræden skal være af ”en sådan udformning, at der i forbindelse med omgivelserne opnås en – efter kommunalbestyrelsens skøn – god helhedsvirkning” opfylder efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse ikke kravet om klarhed og præcision. Bestemmelserne kan derfor ikke håndhæves som bindende lokalplanbestemmelser i relation til den ansøgte tilbygning.
Ejendommen [adresse1] opfylder efter opførelse af tilbygningen også kravet om en maksimal bebyggelsesprocent på 22 % i § 7.1, idet bebyggelsesprocenten ifølge det af kommunen oplyste – som nævnet lægger til grund – udgør 20,2 %.
Natur- og Miljøklagenævnet finder heller ikke, at tilbygningen i 2 etager – uanset det i redegørelsen anførte – er i strid med lokalplanens § 7.4, hvorefter beboelsesbygninger ikke må opføres med mere end 2 beboelseslag.
På denne baggrund er det Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse, at den ansøgte byggetilladelse er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, og at der følgelig ikke kræves dispensation i medfør af planloven til tilbygningen.
Naboorientering er et særligt procedurekrav, der gælder efter planlovens § 20, når kommunen meddeler dispensation fra bestemmelser i en lokalplan. Idet tilbygningen er umiddelbart tilladt, kræver den ikke dispensation fra lokalplanen, og der er følgelig heller ikke krav om naboorientering.
Natur- og Miljøklagenævnet kan på denne baggrund ikke give medhold i klagen over Rudersdal Kommunes afgørelse af 11. maj 2016 om, at tilbygningen på ejendommen, [adresse1], er umiddelbar tilladt efter lokalplanen.
1. Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015 om planlægning med senere ændringer
2. Lovbekendtgørelse nr. 1205 af 28. september 2016 om Natur- og Miljøklagenævnet
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.