Antallet af ghettoområder er næsten halveret på den nye liste

Boligministeren offentliggør hvert år den 1. december en liste over udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghettoområder i Danmark. I år er der hele 13 boligområder, som udgår af ghettolisten, og ingen nye områder som opfylder kriterierne. Antallet af udsatte boligområder er faldet med i alt 15, 16 boligområder er ude af listen og ét nyt er kommet ind.

Listen over hårde ghettoer består nu af 13 boligområder, udviklingen dækker over, at fire områder udgår og to nye områder er kommet på listen. De fire boligområder, som udgår af listen skal fortsat gennemføre den udviklingsplan der er vedtaget for området.

De to primære årsager til, at færre boligområder opfylder ghettokriterierne er et fald i andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet og færre dømte i områderne i forhold til landsgennemsnittet. Men der er også områder, som udgår på grund af et forbedret uddannelsesniveau og et fald i andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Fire boligområder udgår af listen over hårde ghettoområder. Det drejer sig om Agervang i Holbæk Kommune, Finlandsparken i Vejle Kommune, Munkebo i Kolding Kommune og Gadehavegård i Høje Taastrup Kommune. Områderne vil fortsat være omfattet af en udviklingsplan og skal leve op til kravene om at reducere andelen af almene familieboliger i området.

To nye boligområder har nu været på ghettolisten i fem år, og skal derfor udarbejde en udviklingsplan. Det drejer sig om Solbakken i Odense Kommune og Nørager/Søstjernevej mv. i Sønderborg Kommune.

Boligområderne Agervang, Finlandsparken og Munkebo udgår af ghettolisten på grund af et fald i andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet. Gadehavegård udgår på grund af færre dømte. Der er nu kun to boligområder på ghettolisten, som ikke også er på listen over hårde ghettoområder.

Listen over udsatte boligområder består nu kun af i alt 25 områder. 16 boligområder opfylder ikke længere kriterierne, fordi de der er flere i beskæftigelse, færre dømte i forhold til landsgennemsnittet og flere, som har en uddannelse over grundskoleniveau. Stærevej i København er det eneste nye boligområde på listen.

Fakta – definition af udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghettoområder

Ved et udsat boligområde forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst1.000 beboere, og hvor minimum to ud af fire følgende kriterier er opfyldt:

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet, opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to af kriterierne vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau samt uddannelses- og indkomstniveau, er opfyldt, og hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

Boligområder, der har været på ghettolisten i fem år, defineres i lovgivningen som et hårdt ghettoområde. Det drejer sig i år om 13 boligområder.

I de to nye boligområder, som optræder på listen over hårde ghetto skal kommuner og boligorganisationer nu indsende en fælles udviklingsplan. De fire områder, som udgår skal forsat gennemføre den udviklingsplan, som er vedtaget. I alt vil der således være 17 boligområder, som vil være omfattet af udviklingsplaner. Udviklingsplanerne anviser, hvordan andelen af almene familieboliger inden 2030 vil blive nedbragt til 40 procent, eller den andel der er givet dispensation til.

Der er mange redskaber til at nedbringe andelen af almene familieboliger, herunder nybyggeri af både private boliger og erhvervsenheder, omdannelse til almene ungdoms- eller ældreboliger, samt nedrivning og salg af eksisterende boliger. Nybyggeri er det mest anvendte redskab i de udviklingsplaner, som er ved at blive realiseret. Nedrivning og salg anvendes strategisk, hvor det skønnes nødvendigt for udviklingen området. Kommuner og boligorganisationer kan selv tilpasse omdannelsen af områderne i forhold til de lokale vilkår og behov.

Læs hele artiklen her, og find de relevante dokumenter ude til højre.