Bæredygtige krav i bygningsreglementet kan snart blive en realitet, og Bolig- og Planstyrelsen afventer netop nu godkendelse af de kommende regler i EU. Allerede i 2023 skal bygherrer på ny-byggerier af en vis størrelse derfor vænne sig til at regne på CO2-ækvivalenterne, men spørgsmålet er, om det i virkeligheden er bæredygtigt nok.
Globalt står bygge- og anlægsbranchen for ca. 40 % af den samlede CO2-udledning, mens den i Danmark ”kun” står for ca. 30 %.
Da den politiske plan er at skære 70 % af vores CO2-udledning frem mod 2030, gav det derfor mening, at folketingets partier med et bredt flertal i marts 2021 indgik en aftale om den nationale strategi for bæredygtigt byggeri med flere målsætninger om mere klimavenligt byggeri og anlæg.
I november 2021 blev et lovforslag om ændring af byggeloven vedtaget, hvor der blev givet hjemmel til at fastsætte bæredygtighedskrav, og i foråret 2022 kom den nye bekendtgørelse så i høring. Bolig-og Plansty-relsen har nu tygget de 40 høringssvar igennem med både ris og ros, hvilket har givet anledning til nogle revisioner, og en fornyet bekendtgørelse blev sendt i høring i EU i medio juni. Bolig- og Planstyrelsen regner med, at de nye regler kan træde i kraft i januar 2023 som en revision af bygningsreglementet (BR18).
Skal alt byggeri så nu være fuldstændigt grønt? Ja, nej og nok nærmere delvist.
Pas på ækvivalenterne
Helt overordnet er der tale om regler for beregning af klimapåvirkning af nybyggeri samt specifikke grænse-værdier for nybyggerier over tusind kvadratmeter. For de store nybyggerier må der med de kommende regler ikke ske en overskridelse af 12,0 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år.
En regel kommer naturligvis ikke uden undtagelser, og blandt disse er eventuelle tillæg til energirammen, som ikke indgår i beregningsgrundlaget. Et oplagt eksempel på denne undtagelse er svømmehaller, der har brug for et stort tillæg pga. driftsenergien, hvilket altså ikke skal indgå i beregningen.
Herudover er der også en generel undtagelse, som gælder for særlige forhold ved en bygning, hvor der som følge af dens placering, funktion mv., nødvendiggøres et materialeforbrug med øget klimapåvirkning. Her indgår den øgede klimapåvirkning heller ikke i beregningen. Det er op til den enkelte bygherre at vurdere, om denne generelle undtagelse er aktuel. Dog kan bygherren fanges i en kommunal stikprøvekontrol, og så skal argumentationen være i orden.
Ved færdigmelding af byggeriet skal der foreligge en beregning af bygningens klimapåvirkning fra færdigmel-dingstidspunktet og 50 år frem. Det er altså først på dette tidspunkt, at beregningerne skal fremlægges. Ved beregningen er der heldigvis hjælp at hente, da en vejledning er på vej fra Bolig- og Planstyrelsen.
Kritik af manglen på bæredygtighed
Under høringsfasen er der blevet fremsat kritik af graden af bæredygtighed. Flere parter, herunder Arkitekt-foreningen, Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder og Rådet for Grøn Omstilling, foreslår et høje-re ambitionsniveau. De peger fx på, at flere forhold i byggeriets livscyklus kunne medtages i beregningen, herunder selve byggeprocessen. Bolig- og Planstyrelsen har dog i høringssvarene angivet, at man fastholder det nuværende niveau med henvisning til den politiske aftale, om end bemærkningerne har givet anledning til få rettelser.
Herudover er der også kritik af, at den såkaldte lavemissionsklasse – altså en overopfyldelse af kravene – alene er frivillig. Kritikken er der selvfølgelig en pointe i, da en evt. meromkostning ved at gå efter lavemissi-onsklassen ikke nødvendigvis er tillokkende i relation til de ofte meget stramme byggebudgetter.
Der er intet i vejen for at overimplementere kravene til bæredygtighed
På trods af kritikken af, at de bæredygtige krav i bygningsreglementet ikke dækker et stort nok område, og dermed ikke er bæredygtige nok, så er det min opfattelse, at enhver stramning af reglerne som kærkommen. Det er ikke lang tid siden, at bæredygtighed slet ikke var på dagsordenen i byggeriet, og det er jo intet til hinder for, at den offentlige eller private bygherre stiller strengere krav – og evt. forsøger at komme ind i lavemissionsklassen eller overopfylder kravene endnu mere end det.
Der kan i hvert fald ikke være nogen tvivl om, at entreprenørerne har brug for incitamenter til at skulle im-plementere bæredygtighed, om end de naturligvis også ønsker denne omstilling. Men hvis bygherren ikke stiller store krav til bæredygtighed i konkurrencen om entreprisen, så vil det være vanskeligt for den enkelte bæredygtige entreprenør at vinde opgaverne, hvis denne får meromkostninger ved bæredygtige tiltag. Så min opfordring er, at bygherrerne bør overveje at komme endnu mere på banen, end hvad de kommende regler tilsiger. Det er oplagt at overveje endnu flere bæredygtige krav, forudsat at projektets økonomi kan bære det. En start kunne i hvert fald være at afsætte et specifikt beløb i budgettet til bæredygtige tiltag, hvilket er en tendens jeg allerede har set de første eksempler på. Med en bæredygtig pulje og deraf følgende bæredyg-tige krav i udbudsmaterialet, så skal vi i hvert fald nok få set en hurtigere omstilling i byggebranchen og forhåbentligt nå de bæredygtige mål.
Om forfatteren
Nikolaj Kromann Hellesen er specialiseret i entreprise- og udbudsret samt salg af kommunal fast ejendom og projektudvikling. Inden for entrepriseretten rådgiver Nikolaj blandt andet om udarbejdelse og forhandling af kommercielle og offentlige kontrakter, konfliktløsning, syn og skøn, procesførelse og voldgift. Ved EU-udbud og udbud af kommunale grunde bistår Nikolaj offentlige myndigheder med alle aspekter af udbudsproceduren fra fastlæggelse af udbudsstrategi til tildeling af kontrakt. Han bistår også tilbudsgivere med at afgive kondi-tionsmæssige tilbud og har derfor indgående indsigt i rollen som både ordregiver og tilbudsgiver.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.