Kommunernes bruttoanlægsudgifter var 22,7 mia. kr. i 2021 i løbende priser, hvilket er relativt højt i forhold til årene før 2020 og COVID-19. I perioden 2013-2019 lå kommunernes samlede anlægsudgifter stabilt på omkring 21 mia. kr. Dermed har anlægsudgifterne i 2020 og 2021 været større end normalt i perioden efter budgetloven blev vedtaget i 2012. Det skyldes, at anlægsloftet blev suspenderet i 2020 som et Tiltag vedr. kommunernes økonomi i lyset af COVID-19, og at anlægsloftet blev forhøjet i Aftale om kommunernes økonomi for 2021 bl.a. for "at øge investeringer og dermed understøtte beskæftigelsen", som det hedder i aftalen. Anlægsloftet eller anlægsrammen omfatter bruttoudgifter på anlæg, undtaget forsyningsvirksomhed og ældreboliger.
Udviklingen i udgifter inden for anlægsrammen følger samme tendens som de samlede bruttoanlægsudgifter, så kommunerne i 2021 havde udgifter inden for anlægsrammen på 21,3 mia. kr. I 2020 udgjorde udgifterne 21,9 mia. kr. Niveauet i begge år var væsentligt over tidligere år, hvor anlægsudgifterne opgjort efter anlægsrammen lå på 18-20 mia. kr.
De største områder målt på anlægsudgifter i kommunerne er folkeskolen m.m. og kommunale veje. I 2021 udgjorde disse to områder hhv. 4,3 og 4,1 mia. kr.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.