For såvel det samlede fuldførte etageareal og det samlede fuldførte boligbyggeri (antal boliger) steg aktiviteten fra fjerde kvartal 2016 til fjerde kvartal 2017 markant (læs om usikkerhed i BBR under Særlige forhold ved denne offentliggørelse). For det samlede fuldførte etageareal var stigningen på 21 pct. i antal m2. For antal boliger var stigningen 16 pct. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.
Flere andre indikatorer tilfører viden, der støtter den viste udvikling i det fuldførte byggeri. Statistikkerne over Beskæftigede ved bygge og anlæg 4. kvt. 2017 – beskæftigelsen ved nybyggeri og tilbygninger er steget med 5 pct. i forhold til fjerde kvartal 2016 (Nyt fra Danmarks Statistik 2018:14), Konjunkturbarometer for bygge og anlæg december 2017 er steget med 4 procentpoint i den sammensatte konjunkturindikator i forhold til december 2016 (Nyt fra Danmarks Statistik 2018:1). Endelig ses en stigning på 3 pct. i det indenlandske salg for branche 41 (opførelse af bygninger) i Firmaernes køb og salg (FIKS33) i samme periode.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.