Entrepriseforsikringens dækning ved uforudsete begivenheder

Artikel af Jens Hjortskov, Partner, og Emilie Nørgaard Larsen, Advokatfuldmægtig, Bech-Bruun

Ved større og mere komplekse byggeprojekter tegnes der ofte en entrepriseforsikring, som typisk giver en mere vidtgående dækning end de forsikringer, der efter AB-vilkårene er obligatoriske. I de senere år er der imidlertid opstået uenighed mellem forsikringsselskaber og de sikrede om, hvor langt denne dækning rækker, særligt når skader kan henføres til fejl eller mangler i udførelsen. Uenighederne har i praksis ført til tvister, senest behandlet i en sag ved Østre Landsret.

Sagen er interessant, fordi den belyser, hvordan standardvilkåret i en entrepriseforsikring om dækning ved uforudsete begivenheder skal fortolkes, men den bidrager næppe til en klarere og mere præcis fortolkning af begrebet “uforudset begivenhed”.

Østre Landsret dom

I den konkrete sag, som landsrettens dom omhandler, blev der udført ca. 25.000 rørsammensætninger på byggeriet, og der blev kun konstateret fejl ved den enkelte, som forårsagede en større vandskade. Forinden vandet blev tilkoblet, var rørene testet ved lufttryk. Vandskaden skete mellem lørdag og søndag, halvanden dag før byggeriet skulle afleveres, og der havde da været tilkoblet vand i ca. et halvt år, og monteringen skete et år før skaden. Det var et rør, som ikke var indført korrekt, der var årsagen til vandskaden. Montørerne havde modtaget vejledning i montagen.

Arbejdet med VVS-entreprisen blev udført af en af totalentreprenøren antaget underentreprenør, der efterfølgende gik konkurs.

Både totalentreprenøren og VVS-underentreprenøren var omfattet af den entrepriseforsikring, som bygherren havde tegnet hos forsikringsselskabet. Som følge af det mangelfuldt udførte arbejde ved rørsammenføringen opstod der følgeskader i form af vandskaden, der blev opgjort til i alt 7.850.000 kr. over for forsikringsselskabet.

Forsikringsselskabet afviste forsikringsdækning under det overordnede anbringende, at vandskaden ikke var sket ved en uforudset begivenhed. Forsikringsselskabet henviste blandt andet til, at skaden ikke var uforudset, idet montageanvisningen ikke var fulgt, og idet det i montageanvisningen udtrykkeligt var beskrevet, hvilke konsekvenser manglende overholdelse kunne have.

Byretten fastslog, at vandskaden var sket ved en uforudset begivenhed, og at den var dækket af entrepriseforsikringen. Byretten anførte i sine præmisser, at:

“Det forhold, at skaderne generelt således kunne forudses ved kendskabet til det mangelfulde rørarbejde, medfører imidlertid ikke, at det konkret kan afvises som en forudset begivenhed efter policens dækningsafgrænsning. Forudseligheden af en skade i forsikringsmæssig henseende må vurderes ved tegningen af forsikringen – og ikke efter skadens opståen.”

Landsretten stadfæstede byrettens dom og henviste i sin begrundelse og resultat til de af Byretten anførte grunde. Landsretten tiltrådte, at forudsigeligheden af en skade i forsikringsmæssig henseende må vurderes ved tegningen af forsikringen og ikke efter skadens opståen.

Vores kommentarer

Landsrettens dom er med til at slå fast, at entrepriseforsikringer også dækker følgeskader, der opstår som følge af udførelsesfejl under byggeriet, og at følgeskader, der er opstået ved simpel uagtsomhed, kan være dækket af entrepriseforsikringen.

Forsikringsselskabet kan naturligvis gøre gældende, at der ikke er tale om et uforudset forhold, hvis der allerede ved tegningen af forsikringen foreligger viden om særlige forhold ved projektet, som kan medføre problemer, herunder risikofyldte projekteringsløsninger, vanskelige jordbundsforhold mv. I tilfælde af udførelsesfejl vil det derimod sjældent være forudsigeligt på tidspunktet for forsikringens tegning, hvordan sådanne fejl konkret vil udvikle sig, og hvilke følgeskader de kan medføre.

Efter vores opfattelse er problemet, at forsikringsbetingelserne ikke indeholder en definition af, hvornår en skade kan anses for uforudset. Dette problem er ikke løst med landsretsdommen. Det, der imidlertid kan udledes, er, at en skade ikke automatisk vil være at betragte som forudset, blot fordi erstatningsbetingelsen om påregnelighed (adækvans) er opfyldt. Vurderingen af, om skaden kan anses for uforudset, og uagtsomhedsvurderingen ligger tæt op ad hinanden, men er og bør være forskellige. Fortolkningen af begrebet “uforudset begivenhed” må ikke stride mod § 20 i forsikringsaftaleloven, hvoraf det følger, at det ikke med retsvirkning kan aftales, at et forsikringsselskab skal være fri for ansvar, hvis en forsikringsbegivenhed er fremkaldt ved en uagtsomhed, der ikke kan betegnes som grov. Den præceptive bestemmelse i § 20 i forsikringsaftaleloven sætter således grænser for, hvor langt forsikringsselskaberne med retsvirkning kan gå i vilkårene for at begrænse ansvaret.