EU-domstolens dom af 13. juni 2024 (C-737/22): Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S mod BibMedia A/S

I sag C-737/22,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Østre Landsret (Danmark) ved afgørelse af 11. november 2022, indgået til Domstolen den 1. december 2022, i sagen

Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S

mod

BibMedia A/S,

har

DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, C. Lycourgos (refererende dommer), og dommerne O. Spineanu-Matei, J.-C. Bonichot, S. Rodin og L.S. Rossi,

generaladvokat: A. Rantos,

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

–        Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S ved advokaterne J. Bødtcher-Hansen og R. Holdgaard,

–        BibMedia A/S ved advokat H. Holtse,

–        den estiske regering ved M. Kriisa, som befuldmægtiget,

–        den spanske regering ved I. Herranz Elizalde, som befuldmægtiget,

–        den østrigske regering ved A. Posch og J. Schmoll, som befuldmægtigede,

–        Europa-Kommissionen ved G. Gattinara, C. Vang og G. Wils, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1        Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT 2014, L 94, s. 65).

2        Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (herefter »SKI«) og BibMedia A/S vedrørende tildelingen af en offentlig kontrakt om levering af biblioteksmaterialer og klargøringsydelser i forhold hertil.

 Retsforskrifter

 EU-retten

3        Artikel 18 i direktiv 2014/24, der har overskriften »Udbudsprincipper«, fastsætter i stk. 1:

»De ordregivende myndigheder behandler økonomiske aktører ens og uden forskelsbehandling og handler på en gennemsigtig og forholdsmæssig måde.

Udbuddet udformes ikke med det formål at udelukke dette fra direktivets anvendelsesområde eller kunstigt indskrænke konkurrencen. Konkurrencen betragtes som kunstigt indskrænket, hvis udbuddet er udformet med den hensigt uretmæssigt at favorisere visse økonomiske aktører eller stille dem mindre gunstigt.«

4        Dette direktivs artikel 27, der har overskriften »Offentligt udbud«, bestemmer følgende i stk. 1:

»Ved offentligt udbud kan alle interesserede økonomiske aktører afgive tilbud som svar på en indkaldelse af tilbud.

[…]«

5        Nævnte direktivs artikel 28 med overskriften »Begrænset udbud« er sålydende:

»1.      Ved begrænset udbud kan alle økonomiske aktører ansøge om at deltage som svar på en indkaldelse af tilbud […] ved at fremsende de oplysninger til kvalitativ udvælgelse, som den ordregivende myndighed anmoder om.

[…]

2.      Det er kun de økonomiske aktører, der af de ordregivende myndigheder modtager opfordring dertil, som kan afgive tilbud efter myndighedernes vurdering af de indsendte oplysninger. […]

[…]«

6        Samme direktivs artikel 46 med overskriften »Opdeling af kontrakter i delkontrakter« bestemmer:

»1.      De ordregivende myndigheder kan beslutte at tildele en kontrakt i form af særskilte delkontrakter og kan afgøre størrelsen og genstanden for sådanne delkontrakter.

[…]

2.      De ordregivende myndigheder angiver i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen, hvorvidt tilbud kan indgives for en, flere eller alle delkontrakter.

De ordregivende myndigheder kan, selv når tilbud kan indgives for flere eller alle delkontrakter, begrænse antallet af delkontrakter, der kan tildeles til én tilbudsgiver, forudsat at maksimumsantallet af delkontrakter pr. tilbudsgiver er angivet i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen. De ordregivende myndigheder angiver i udbudsdokumenterne, hvilke objektive og ikkediskriminerende kriterier eller regler, de agter at anvende for at afgøre, hvilke delkontrakter der vil blive tildelt, når anvendelsen af tildelingskriterierne ville resultere i, at én tilbudsgiver får tildelt flere delkontrakter end maksimumsantallet.

3.      Når den samme tilbudsgiver kan tildeles mere end én delkontrakt, kan medlemsstaterne fastsætte, at de ordregivende myndigheder kan tildele kontrakter ved at kombinere flere eller alle delkontrakter, såfremt de i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen har anført, at de forbeholder sig muligheden for at gøre dette og har angivet, hvordan delkontrakterne eller grupperne af delkontrakter kan kombineres.

[…]«

 Dansk ret

7        Udbudslovens § 2 har følgende ordlyd:

»1.      En ordregiver skal ved offentlige indkøb […] overholde principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet.

2.      Et offentligt udbud må ikke udformes med det formål at udelukke det fra denne lovs anvendelsesområde eller kunstigt begrænse konkurrencen. Konkurrencen betragtes som kunstigt begrænset, hvis udbuddet er udformet med den hensigt uretmæssigt at favorisere en enkelt eller visse økonomiske aktører eller stille den eller dem mindre gunstigt.«

8        Denne lovs § 49, stk. 3, har følgende ordlyd:

»En ordregiver skal i udbudsbekendtgørelsen anføre,

1)      om tilbudsgiveren kan afgive tilbud på en, flere eller alle delkontrakter,

2)      om tilbudsgiveren kan tildeles en, flere eller alle delkontrakter, og i givet fald hvordan delkontrakterne eller grupper af delkontrakter kan kombineres, og

3)      hvilke objektive og ikkediskriminerende kriterier eller regler, der er afgørende for tildelingen af delkontrakter, herunder hvordan delkontrakterne tildeles, når kriterierne eller reglerne ellers ville resultere i, at en tilbudsgiver får tildelt flere delkontrakter end det maksimale antal, som tilbudsgiveren kan få tildelt.«

9        Nævnte lovs § 56 fastsætter følgende:

»Ved offentligt udbud kan enhver økonomisk aktør afgive tilbud som svar på udbudsbekendtgørelsen. […]«

 Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

10      SKI er en indkøbscentral ejet af den danske stat og Kommunernes Landsforening. Denne enhed blev etableret for at effektivisere offentlige indkøb, herunder gennem udbud og drift af rammeaftaler på vegne af staten og kommunerne.

11      Den 4. februar 2020 iværksatte SKI en udbudsprocedure med henblik på indgåelse af en rammeaftale om levering af biblioteksmaterialer og klargøringsydelser. Tildelingskriteriet var laveste pris.

12      Denne rammeaftale var opdelt i otte delkontrakter. Delkontrakt 1 og 2, som tvisten i hovedsagen vedrører, havde overskrifterne henholdsvis »Danske bøger og noder (Øst)« og »Danske bøger og noder (Vest)« og havde en anslået værdi på henholdsvis 253 mio. danske kroner (DKK) (ca. 34 mio. EUR) og 475 mio. DKK (ca. 63 mio. EUR).

13      Punkt 3.1 i udbudsbetingelserne vedrørende dette udbud havde følgende ordlyd:

»Delaftale 1 og 2 er indbyrdes afhængige, jf. punkt 3.1.1, og såfremt en tilbudsgiver afgiver tilbud på en af disse delaftaler, gives automatisk tilbud på begge delaftaler. […]

Ud over ovenstående er der ingen begrænsninger på, hvor mange eller få af delaftalerne, der kan/skal afgives tilbud på.

SKI forventer at tildele til én leverandør pr. delaftale. Samme leverandør kan blive tildelt flere delaftaler.

Markedet for biblioteksmaterialer er karakteriseret ved, at der eksisterer få specialiserede leverandører og potentielle tilbudsgivere. Danske bøger og noder er omsætningsmæssigt det største produktområde og forretningsmæssig vigtig for de potentielle tilbudsgivere. For at sikre den fremadrettede konkurrence på markedet opdeles Danske bøger og noder geografisk i 2 delaftaler. De tilsluttede kunder er opdelt i 2 på disse, henholdsvis »Øst« og »Vest«. […]«

14      Udbudsbetingelsernes punkt 3.1.1 præciserede:

»Danske bøger og noder udbydes som en såkaldt »Øst/Vest-model«, hvilket betyder, at der påtænkes tildelt en leverandør i Østdanmark og en anden leverandør i Vestdanmark, men at de samme tilbudte priser vil være gældende for alle kunder uanset om kunderne er beliggende i Øst- eller Vestdanmark.

[…]

Tilbudsgiveren, der afgiver det økonomisk mest fordelagtige tilbud, tildeles som leverandør på delaftale 2 Danske bøger og noder (Vest).

Tilbudsgiveren, der afgiver det økonomisk næstmest fordelagtige tilbud, får tilbudt at blive leverandør på delaftale 1 Danske bøger og noder (Øst). Denne tilbudsgiver skal dog acceptere, at tildelingen som leverandør i Østdanmark forudsætter, at tilbudsgiveren skal levere rammeaftalens produkter og ydelser til kunderne i Østdanmark til præcis samme priser, som tilbudsgiveren med det økonomisk mest fordelagtige tilbud, har tilbudt og skal levere til i Vestdanmark.

Hvis tilbudsgiveren med det økonomisk næstmest fordelagtige tilbud, ikke accepterer at blive leverandør i Østdanmark, går muligheden videre til tilbudsgiveren med det økonomisk tredje mest fordelagtige tilbud, som ligeledes skal acceptere, at tildelingen som leverandør i Østdanmark forudsætter, at tilbudsgiveren skal levere rammeaftalens produkter og ydelser til kunderne i Østdanmark til præcis samme priser, som tilbudsgiveren med det økonomisk mest fordelagtige tilbud, har tilbudt og skal levere til i Vestdanmark.

Hvis denne tilbudsgiver heller ikke accepterer at blive leverandør i Østdanmark, går muligheden videre til næste tilbudsgiver i rækken, osv. Hvis rækken af tilbudsgivere, med konditionsmæssige tilbud, udtømmes, og der ikke iblandt disse, findes en leverandør til Østdanmark, vil leverandøren, som tildeles Vestdanmark også blive tildelt Østdanmark. […]

[…]«

15      Ved tilbudsfristens udløb havde SKI modtaget tilbud fra Audio Visionary Music A/S (herefter »AVM«) og fra BibMedia, der begge havde indgivet tilbud på alle delkontrakter.

16      Da SKI var af den opfattelse, at BibMedia havde indgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, tildelte SKI dette selskab delkontrakt 2 (Vest) og tilbød at tildele AVM delkontrakt 1 (Øst) på betingelse af, at AVM accepterede at levere de varer og udføre de tjenesteydelser, som er fastsat i denne delkontrakt, til den pris, som BibMedia havde tilbudt, hvilken pris AVM var blevet oplyst om.

17      AVM accepterede dette, hvorefter SKI udsendte meddelelse om tildelingsbeslutning den 21. april 2020.

18      Den 30. april 2020 indgav AVM en klage til Klagenævnet for Udbud (herefter »Klagenævnet«).

19      Den 14. januar 2021 afgjorde Klagenævnet, at SKI havde tilsidesat udbudslovens § 2, stk. 1, ved at anvende en fremgangsmåde for tildeling af delkontrakt 1 og 2, der i det væsentlige indebærer, at den tilbudsgiver, der har indgivet det økonomisk næstmest fordelagtige tilbud, kan ændre sit tilbud efter fristen for indgivelse af tilbud med henblik på at få tildelt delkontrakt 1 (herefter »afgørelsen af 14. januar 2021«).

20      Klagenævnet begrundede denne afgørelse med, at denne tilbudsgiver havde haft mulighed for at ændre et væsentligt vilkår i sit tilbud, nemlig prisen, på en måde, som er til gunst for ordregiveren, og som giver den nævnte tilbudsgiver mulighed for at forbedre sit tilbud med henblik på at få tildelt en delkontrakt. En sådan fremgangsmåde er i strid med det forbud mod forhandling, der følger af ligebehandlingsprincippet og princippet om gennemsigtighed.

21      Den 9. juli 2021 anlagde SKI sag ved Retten i Glostrup til prøvelse af afgørelsen af 14. januar 2021.

22      Den 7. december 2021 blev sagen henvist til Østre Landsret som første instans, der er den forelæggende ret.

23      Den forelæggende ret er af den opfattelse, at selv om Domstolen allerede har præciseret rækkevidden af det forbud mod forhandling, der følger af artikel 18 i direktiv 2014/24, for så vidt angår de forbehold, der er indeholdt i et tilbud, underentreprise og muligheden for at tage hensyn til supplerende oplysninger, har den endnu ikke præciseret, om forbuddet mod forhandling i forbindelse med et offentligt udbud vedrørende en kontrakt opdelt i delkontrakter i overensstemmelse med dette direktivs artikel 46 er til hinder for, at en tilbudsgiver, som ikke har indgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, tildeles en delkontrakt på betingelse af, at denne inden for rammerne af denne delkontrakt accepterer at levere de varer og udføre de tjenesteydelser, der er genstand for kontrakten, til samme pris som den pris, der er tilbudt af den tilbudsgiver, der har indgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

24      På denne baggrund har Østre Landsret besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Er gennemsigtigheds- og ligebehandlingsprincippet i […] artikel 18 [i direktiv 2014/24] og det deraf følgende forhandlingsforbud til hinder for, at der i forbindelse med et offentligt udbud af delkontrakter, jf. [dette direktivs] artikel 27 og 46, gives en tilbudsgiver, der har afgivet det næstmest økonomisk fordelagtige tilbud, mulighed for, efter udløbet af tilbudsfristen og i overensstemmelse med det på forhånd fastlagte i udbudsbetingelserne, at levere de udbudte ydelser i en delkontrakt på samme vilkår som en tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige bud og derfor er tildelt en samtidig udbudt anden delkontrakt?«

 Formaliteten vedrørende anmodningen om præjudiciel afgørelse

25      Domstolen har gentagne gange fastslået, at proceduren efter artikel 267 TEUF er et middel til samarbejde mellem Domstolen og de nationale retter, som giver Domstolen mulighed for at forsyne de nationale retter med de elementer vedrørende fortolkningen af EU-retten, som er nødvendige for, at de kan afgøre de for dem verserende tvister, og at begrundelsen for den præjudicielle forelæggelsesprocedure ikke er, at der skal afgives responsa vedrørende generelle eller hypotetiske spørgsmål, men at der foreligger et behov med henblik på selve afgørelsen af en retstvist (jf. dom af 9.1.2024, G. m.fl. (Udnævnelse af dommere ved de almindelige domstole i Polen), C-181/21 og C-269/21, EU:C:2024:1, præmis 62 og den deri nævnte retspraksis). Domstolen har ligeledes fastslået, at det følger af såvel ordlyden som opbygningen af artikel 267 TEUF, at den præjudicielle procedure bl.a. forudsætter, at der reelt verserer en retssag for den nationale domstol, og at denne domstol skal træffe en afgørelse, hvis udfald kan påvirkes af den præjudicielle afgørelse (dom af 26.3.2020, Miasto Łowicz og Prokurator Generalny, C-558/18 og C-563/18, EU:C:2020:234, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis).

26      I det foreliggende tilfælde fremsendte Domstolen den 13. oktober 2023 en anmodning om oplysninger til den forelæggende ret, for at denne kunne præcisere, om SKI på trods af den omstændighed, der er nævnt i BibMedias skriftlige indlæg, at den omhandlede udbudsprocedure ikke blev genoptaget efter afgørelsen af 14. januar 2021, men blev erstattet af en ny udbudsprocedure, efter dansk ret fortsat har en søgsmålsinteresse i tvisten i hovedsagen.

27      Den 27. november 2023 besvarede den forelæggende ret denne anmodning om oplysninger bekræftende, idet den bl.a. henviste til dansk retspraksis om søgsmålsinteresse på det forvaltningsretlige område.

28      Da den forelæggende ret således har anført, at der ifølge national ret fortsat består en retlig interesse i afgørelsen af tvisten i hovedsagen, inden for rammerne af hvilken den nævnte ret skal træffe en afgørelse, hvis udfald kan påvirkes af den præjudicielle afgørelse, er det forelagte spørgsmål ikke af hypotetisk karakter og skal derfor antages til realitetsbehandling.

 Det præjudicielle spørgsmål

29      Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 18, stk. 1, i direktiv 2014/24 skal fortolkes således, at ligebehandlingsprincippet og princippet om gennemsigtighed, der er fastsat i denne bestemmelse, er til hinder for, at den tilbudsgiver, der har indgivet det økonomisk næstmest fordelagtige tilbud inden for rammerne af en procedure for indgåelse af en offentlig kontrakt, der er opdelt i delkontrakter, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i udbudsdokumenterne, tildeles en delkontrakt på betingelse af, at den pågældende accepterer at levere varerne og udføre tjenesteydelserne vedrørende denne delkontrakt til den samme pris som den pris, der tilbydes af den tilbudsgiver, der har indgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, og som følgelig har fået tildelt en anden, større delkontrakt af denne kontrakt.

30      Ligebehandlingsprincippet, der er fastsat i artikel 18, stk. 1, i direktiv 2014/24, har til formål at begunstige udviklingen af en sund og effektiv konkurrence mellem de virksomheder, der deltager i et offentligt udbud, og er en del af selve kernen i EU-reglerne om procedurerne for indgåelse af offentlige kontrakter. Tilbudsgiverne skal i overensstemmelse med dette princip behandles lige, både når de udarbejder deres tilbud, og når den ordregivende myndighed vurderer tilbuddene (jf. i denne retning dom af 3.6.2021, Rad Service m.fl., C-210/20, EU:C:2021:445, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis).

31      Princippet om gennemsigtighed, der ligeledes er fastsat i denne artikel 18, stk. 1, har til formål at sikre, at der ikke er risiko for favorisering og vilkårlighed fra den ordregivende myndigheds side. Dette princip indebærer, at alle betingelser og bestemmelser i forbindelse med tildelingsproceduren skal formuleres klart, præcist og utvetydigt i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne, for det første således at alle rimeligt velinformerede og normalt omhyggelige tilbudsgivere kan forstå deres nøjagtige indhold og fortolke dem på samme måde, og for det andet således at den ordregivende myndighed behørigt kan kontrollere, om tilbudsgivernes tilbud opfylder kriterierne for den pågældende kontrakt (jf. i denne retning dom af 14.9.2017, Casertana Costruzioni, C-223/16, EU:C:2017:685, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis).

32      Dette ligebehandlingsprincip og dette princip om gennemsigtighed er til hinder for enhver forhandling mellem den ordregivende myndighed og en tilbudsgiver inden for rammerne af en offentlig udbudsprocedure, hvilket i princippet indebærer, at et tilbud ikke kan ændres efter dets indgivelse, hverken på den ordregivende myndigheds initiativ eller tilbudsgiverens initiativ (dom af 14.9.2017, Casertana Costruzioni, C-223/16, EU:C:2017:685, præmis 35, og af 3.6.2021, Rad Service m.fl., C-210/20, EU:C:2021:445, præmis 43).

33      En fremgangsmåde for indgåelse af en offentlig kontrakt som den, der er redegjort for i udbudsbetingelserne for det i hovedsagen omhandlede udbud, hvorefter kontrakten er opdelt i delkontrakter, hvoraf den største tildeles den tilbudsgiver, der indgiver det økonomisk mest fordelagtige tilbud, mens en delkontrakt af ringere værdi med henblik på at opretholde en konkurrence inden for den pågældende økonomiske sektor helst tildeles den tilbudsgiver, der indgiver det økonomisk næstmest fordelagtige tilbud, på betingelse af, at denne accepterer at gennemføre denne delkontrakt til den pris, som den tilbudsgiver, der indgiver det økonomisk mest fordelagtige tilbud, har tilbudt, indeholder imidlertid ikke noget element af forhandling som omhandlet i ovennævnte retspraksis.

34      Det skal i denne forbindelse bemærkes, at en sådan fremgangsmåde for indgåelse af en offentlig kontrakt – med henblik på tildeling af alle kontraktens delkontrakter – sikrer overholdelsen af kriteriet om den laveste pris uden mulighed for, at den ordregivende myndighed kan fravige dette kriterium eller opfordre en tilbudsgiver til at ændre sit tilbud, eftersom denne ordregivende myndighed skal basere sig på de priser, der er foreslået inden udløbet af fristen for indgivelse af tilbud, og under hele proceduren skal overholde den rangfølge, der følger af disse tilbud.

35      I en sådan udbudsprocedure er det nemlig de priser, der blev foreslået før udløbet af fristen for indgivelse af tilbud, der direkte og endeligt afgør tilbudsgivernes rangfølge. I denne rangfølge indtager den tilbudsgiver, der har tilbudt den laveste pris, førstepladsen, og denne tilbudsgivers pris er den pris, som vil ligge til grund for indgåelsen af kontrakten i sin helhed.

36      Den mulighed, som udbudsbetingelserne giver den tilbudsgiver, der indgiver det økonomisk næstmest fordelagtige tilbud, for at få tildelt en delkontrakt, følger, som det udtrykkeligt fremgår af udbudsdokumenterne, udelukkende af den omstændighed, at den pågældende har indtaget andenpladsen i den rangfølge, der følger af de priser, som er foreslået i tilbuddene.

37      Spørgsmålet om, hvorvidt denne mulighed anvendes eller ej, afhænger af den nævnte tilbudsgivers beslutning om, hvorvidt den pågældende accepterer at gennemføre den pågældende delkontrakt til den pris, som den tilbudsgiver, der har indgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, har foreslået. Denne betingelse er en del af de nærmere bestemmelser for tildelingsproceduren, som de er formuleret i udbudsbetingelserne for det pågældende udbud. Såfremt den tilbudsgiver, der har indgivet det økonomisk næstmest fordelagtige tilbud, ikke accepterer at tilpasse sig denne pris, påhviler det den tilbudsgiver, som indtager tredjepladsen i den rangfølge, der følger af de priser, som er foreslået i tilbuddene, at tage stilling til dette spørgsmål, og så fremdeles efter tilbuddenes rangfølge, så længe ingen af tilbudsgiverne accepterer at tilpasse sig prisen på det tilbud, der er indgivet af den tilbudsgiver, der har indgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Hvis alle de tilbudsgivere, der er indplaceret på pladserne mellem andenpladsen og sidstepladsen i rangfølgen, afviser at gennemføre denne delkontrakt til denne pris, tildeles den tilbudsgiver, der har indgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, alle kontraktens delkontrakter.

38      Ingen af de beslutninger, der kan træffes af de tilbudsgivere, som er indplaceret på pladserne mellem andenpladsen og sidstepladsen i rangfølgen, indebærer en ændring af de tilbud, som de havde indgivet inden udløbet af den herfor fastsatte frist, eller en forhandling med den ordregivende myndighed. Ingen tilbudsgiver har således mulighed for ved en ændring af sit tilbud eller ved nogen form for forhandling at ændre sin plads i rangfølgen eller den pris, som skal lægges til grund ved indgåelsen af en hvilken som helst af kontraktens delkontrakter under kontrakten.

39      Det fremgår af disse forhold, at en fremgangsmåde for kontraktindgåelse som den i hovedsagen omhandlede – uden at tilsidesætte ligebehandlingsprincippet og princippet om gennemsigtighed – henhører under det tilfælde, der er omhandlet i artikel 46 i direktiv 2014/24, dvs. det tilfælde, hvor en ordregivende myndighed beslutter at tildele en kontrakt i form af særskilte delkontrakter, idet det i udbudsdokumenterne præciseres, om det er tilladt at indgive et tilbud for en, flere eller alle delkontrakter, og idet det angives, hvilke objektive og ikkediskriminerende kriterier der vil blive anvendt ved afgørelsen om tildeling af delkontrakter.

40      I denne forbindelse er den omstændighed, at udbudsproceduren i det foreliggende tilfælde er et offentligt udbud som omhandlet i dette direktivs artikel 27, uden betydning, idet de betragtninger, der er anført i denne doms præmis 33-38, lige så vel kan finde anvendelse i forbindelse med et begrænset udbud som omhandlet i nævnte direktivs artikel 28, når de økonomiske aktører, der er blevet opfordret til at afgive et tilbud, har afgivet deres respektive pristilbud.

41      Henset til ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 18, stk. 1, i direktiv 2014/24 skal fortolkes således, at ligebehandlingsprincippet og princippet om gennemsigtighed, der er fastsat i denne bestemmelse, ikke er til hinder for, at den tilbudsgiver, der har indgivet det økonomisk næstmest fordelagtige tilbud inden for rammerne af en procedure for indgåelse af en offentlig kontrakt, der er opdelt i delkontrakter, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i udbudsdokumenterne, tildeles en delkontrakt på betingelse af, at den pågældende accepterer at levere varerne og udføre tjenesteydelserne vedrørende denne delkontrakt til den samme pris som den pris, der tilbydes af den tilbudsgiver, der har indgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, og som følgelig har fået tildelt en anden, større delkontrakt under denne kontrakt.

 Sagsomkostninger

42      Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Fjerde Afdeling) for ret:

Artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF

skal fortolkes således, at

ligebehandlingsprincippet og princippet om gennemsigtighed, der er fastsat i denne bestemmelse, ikke er til hinder for, at den tilbudsgiver, der har indgivet det økonomisk næstmest fordelagtige tilbud inden for rammerne af en procedure for indgåelse af en offentlig kontrakt, der er opdelt i delkontrakter, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i udbudsdokumenterne, tildeles en delkontrakt på betingelse af, at den pågældende accepterer at levere varerne og udføre tjenesteydelserne vedrørende denne delkontrakt til den samme pris som den pris, der tilbydes af den tilbudsgiver, der har indgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, og som følgelig har fået tildelt en anden, større delkontrakt under denne kontrakt.

Lycourgos

Spineanu-Matei

Bonichot

Rodin

Rossi

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 13. juni 2024.

A. Calot Escobar

C. Lycourgos

Justitssekretær

Afdelingsformand

---

*      Processprog: dansk.