Denne anmodning til EU-domstolen om præjudiciel afgørelse er indgivet i forbindelse med en tvist mellem »Klaipėdos regiono atliekų tvarkymo centras« UAB (det regionale affaldshåndteringscenter i Klaipėda, Litauen) og »Ecoservice Klaipėda« UAB om tildelingen af en offentlig kontrakt vedrørende indsamling og transport af kommunalt affald til en sammenslutning af økonomiske aktører, der bestod af »Klaipėdos autobusų parkas« UAB, »Parsekas« UAB og »Klaipėdos transportas« UAB.
EU-domstolen fandt bl.a., at Artikel 63, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2014/24, sammenholdt med dette direktivs artikel 57, stk. 4 og 6, skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, hvorefter der kan vedtages en foranstaltning om udelukkelse fra alle udbudsprocedurer af alle medlemmerne af en sammenslutning af økonomiske aktører, når en økonomisk aktør, der er en del af denne sammenslutning, har gjort sig skyldig i en urigtig erklæring ved fremlæggelsen af de oplysninger, der er påkrævet til efterprøvelse af, om der foreligger udelukkelsesgrunde vedrørende sammenslutningen eller dens manglende opfyldelse af udvælgelseskriterierne, selv om partnerne ikke havde kendskab til denne urigtige erklæring.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.