Med stævningen har Kommissionen nedlagt påstand om, at det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1, stk. 1 og 3, og artikel 15, stk. 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT 2014, L 94, s. 65), sammenholdt med artikel 346, stk. 1, litra a), TEUF, idet denne medlemsstat i polsk lovgivning har indført undtagelser med hensyn til udbud vedrørende fremstillingen af visse dokumenter, formularer og stempler, som ikke er fastsat i direktiv 2014/24.
EU-domstolen fandt, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1, stk. 1 og 3, og artikel 15, stk. 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF, sammenholdt med artikel 346, stk. 1, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ved i polsk lovgivning at have indført udelukkelser, der ikke er fastsat i direktiv 2014/24, med hensyn til fremstillingen af for det første de offentlige dokumenter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 5c, i ustawa Prawo zamówień publicznych (lov om offentlige kontrakter) af 29. januar 2004, som ændret ved ustawa o dokumentach publicznych (lov om offentlige dokumenter) af 22. november 2018, med undtagelse af soldaters personlige dokumenter og identitetskort, tjenestekort for politibetjente, grænsevagter, statslige sikkerhedsagenter, tjenestemænd ved den nationale sikkerhedstjeneste, tjenestemænd ved efterretningstjenesten, tjenestemænd ved den militære kontraspionagetjeneste og professionelle soldater, der er blevet udpeget til en stilling i denne tjeneste, tjenestemænd ved den militære efterretningstjeneste og professionelle soldater, der er blevet udpeget til en stilling i denne tjeneste, samt medlemmer af militærpolitiet, og for det andet af afgiftsmærker, juridiske mærker, kontrolmærker, stemmesedler, holografiske mærker på stemmeretscertifikater samt mikroprocessorsystemer med software, der anvendes til håndtering af offentlige dokumenter, computersystemer og databaser, der er nødvendige for anvendelsen af offentlige dokumenter, som ligeledes er omhandlet i denne artikel 4, stk. 5c.
I øvrigt frifindes Republikken Polen.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.