Formålet med udbudsloven var, at regelsættet skulle sikre effektiv konkurrence om opgaverne, og føre til større klarhed, forenkling og fleksibilitet med lave transaktionsomkostninger hos såvel ordregivere som leverandører.
Udbudsloven regulerer de offentlige indkøb, som hvert år udgør omkring 355 milliarder kroner. Udbudsloven er Danmarks første udbudslov, og blev vedtaget i 2015. Samtidig blev det besluttet, at loven skulle evalueres i 2020.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen medvirker i arbejdet med at evaluere udbudsloven. På baggrund af høringssvarene udarbejder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen næste år analyser og iværksætter tiltag, som kommer til at indgå i den samlede evaluering af loven.
Læs ministerens høringsbrev her (pdf)
For yderligere information kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på telefon 41 71 50 98.