A’s fortjeneste ved afståelse af en del af sin landbrugsjord var ikke skattefri, idet afståelsen ikke var sket som følge af ekspropriation.
Sagen angik, hvorvidt A’s fortjeneste ved afståelse af nogle arealer, som han havde anmodet kommunen om at overtage, var skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11 om skattefritagelse for fortjeneste ved afståelse af fast ejendom som følge af ekspropriation.
I 2008 overførte kommunen en del af A’s landbrugsjord fra landzone til byzone, hvorefter den offentlige ejendomsværdi af arealerne steg betydeligt, og som konsekvens heraf steg A’s ejendomsskat. A anmodede i 2010 kommunen om at overtage arealerne i medfør af planlovens § 47 a.
Højesteret udtalte, at skattefriheden i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, ikke fandt direkte anvendelse, idet arealerne ikke var blevet eksproprieret, og idet kommunen havde opgivet planerne om at ekspropriere arealerne på det tidspunkt, da A anmodede kommunen om at overtage arealerne. Højesteret vurderede endvidere, at kommunens overtagelse af arealerne heller ikke kunne sidestilles med ekspropriation, hvorfor heller ikke formålet med ejendomsavancebeskatningslovens § 11 kunne føre til, at kommunens overtagelse af arealerne alligevel var omfattet af bestemmelsen. A’s fortjeneste ved afståelsen var derfor ikke skattefri.
Landsretten var nået til samme resultat.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.