FMI udbød to rammeaftaler vedr. hhv. levering af mobile sensorsystemer samt vedligeholdelse og levering af reservedele. Israel Aerospace Industries (IAI) blev ikke prækvalificeret og klagede med påstanden, at indklagede har handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet ved ikke at have prækvalificeret IAI med henvisning til, at IAI kun har indleveret 6 relevante referencer svarende til 75 leverancer.
IAI bærer risikoen for fejl eller ufuldstændigheder i ansøgningen, hvilket også var skrevet ind i udbudsbetingelserne. FMI har ikke været forpligtet til at søge ansøgningen uddybet eller præciseret. Klagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at fastslå, at FMI’s skøn over relevansen af de øvrige referencer, som IAI havde henvist til i ansøgningen, var åbenbart urigtigt, eller at FMI ved skønnet har overtrådt principperne om ligebehandling og gennemsigtighed. FMI er derfor ikke gået uden for rammerne af det skøn, som tilkommer en ordregiver.
Klagen tages ikke til følge. Israel Aerospace Industries Ltd. skal i sagsomkostninger til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse betale 25.000 kr., der betales inden 14 dage efter modtagelsen af denne kendelse. Klagegebyret tilbagebetales ikke.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.