Fors udbød en kontrakt om om levering af rådgivningsydelser til forsyningsarterne spildevand, vand, varme og affald. Damgaard Rådgivende Ingeniører blev ikke tildelt kontrakten, og mener at Fors har handlet imod udbudsloven.
Ved udbudsbekendtgørelse af 7. oktober 2019 udbød Fors A/S en rammeaftale om levering af rådgivningsydelser til forsyningsarterne spildevand, vand, varme og affald.
Den udbudte rammeaftale er inddelt i fem delaftaler. Seks virksomheder blev prækvalificeret til at afgive tilbud på delaftale 4, bl.a. COWI A/S, Rambøll Danmark A/S, NIRAS A/S og Damgaard Rådgivende Ingeniører ApS.
Den 4. juni 2020 besluttede Fors at indgå kontrakt med COWI A/S, Rambøll Danmark A/S og NIRAS A/S i prioriteret rækkefølge, hvilket samme dag blev meddelt Damgaard via EU-Supply.
Den 15. juni 2020 indgav Damgaard klage til Klagenævnet for Udbud over Fors. Damgaard fremsatte ved klagens indgivelse anmodning om, at klagenævnet i medfør af lov om Klagenævnet for Udbud § 12, stk. 1, skulle beslutte at tillægge klagen opsættende virkning. Den 18. juni 2020 besluttede klagenævnet ikke at tillægge klagen opsættende virkning, idet betingelsen om uopsættelighed ikke var opfyldt.
Herefter bestemmes:
Fors A/S har handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet i udbudslovens § 2 ved i forbindelse med evalueringen af delkriteriet ”Projektorganisation” til underkriteriet ”Projektorganisation og bemanding” at vægte negativt, ”at placering, ansvar og kompetencer i projektorganisationen for de tilbudte nøglemedarbejdere ikke er tydeligt beskrevet”, selvom det i evalueringen anerkendes, at ”nøglemedarbejdernes ansvarsområder fremgår klart og tydeligt” af besvarelsen.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.