Den 18/12 2019 afsagde klagenævnet kendelse vedrørende påstand 2 og 3 i sagen. Denne kendelse vedrører erstatningspåstandene. Spørgsmålet om erstatning har været behandlet på skriftligt grundlag. Nordjyllands Trafikselskab frifindes. Jørns Rutetrafik A/S skal i sagsomkostninger til Nordjyllands Trafikselskab betale 15.000 kr., der betales inden 14 dage efter modtagelsen af denne kendelse.
Den 18/12 2019 afsagde klagenævnet kendelse vedrørende påstand 2 og 3 i sagen. Denne kendelse vedrører erstatningspåstandene. Spørgsmålet om erstatning har været behandlet på skriftligt grundlag.
Som det fremgår, kunne Nordjyllands Trafikselskab ikke på baggrund af den fastsatte evalueringsmodel have truffet en lovlig tildelingsbeslutning. Der er derfor ikke grundlag for at tilkende Jørns Rutetrafik erstatning for positiv opfyldelsesinteresse som påstået i påstand 4.
Klagenævnet lægger endvidere til grund, at Jørns Rutetrafik var bekendt med de forhold ved evalueringsmodellen, som udgjorde en overtrædelse af ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet. Herefter foreligger der ikke den nødvendige årsagssammenhæng mellem de begåede overtrædelser og de afholdte udgifter ved udarbejdelse af tilbuddet. Jørns Rutetrafik har derfor heller ikke krav på erstatning i form af negativ kontraktinteresse.
Klagenævnet tager derfor Nordjyllands Trafikselskabs frifindelsespåstand til følge.
Herefter bestemmes:
Nordjyllands Trafikselskab frifindes. Jørns Rutetrafik A/S skal i sagsomkostninger til Nordjyllands Trafikselskab betale 15.000 kr., der betales inden 14 dage efter modtagelsen af denne kendelse.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.