FMI udbød en 7-årig rammeaftale om levering af en ny pistol til det dan-ske forsvar. L&G har indgivet klage med påstand om, at FMI har overtrådt ligebehandlingsprincippet i forsvars- og sikkerhedsdirektivets artikel 4 ved at tildele kontrakt til CT Solutions, desuagtet at den pistol, som CT Solutions har tilbudt ikke opfylder minimumskravet "Id No. 79: No parts of the pistol shall be possible to mount incorrectly or in the wrong places."
Da det bliver bevist, at det er muligt at fejlmontere en del på Sig Sauer-pistolen, opfylder den pistol, som CT Solutions har tilbudt, ikke mindstekravet i Id. No. 79.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har overtrådt ligebehandlingsprincippet i forsvars- og sikkerhedsdirektivets artikel 4 ved at tildele kontrakt til CT Solutions A/S, desuagtet at den pistol, som CT Solutions A/S har tilbudt (Sig Sauer P320), ikke opfylder minimumskravet Id No. 79.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses beslutning af 30. april 2018 om at tildele kontrakt til CT Solutions A/S annulleres.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse skal i sagsomkostninger til Leo Nielsen Trading ApS og Glock Ges.m.b.H betale 30.000 kr., der betales inden 14 dage efter modtagelsen af denne kendelse.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.