SKI udbød ved en udbudsbekendtgørelse en rammeaftale om forbrugsartikler. Stadsing blev ikke tildelt kontrakten og firmaet mener at SKI har handlet imod ligebehandlingsprincippet, gennemsigtighedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Ved udbudsbekendtgørelse af 13. december 2019 udbød Staten og Kommunernes Indkøbsservice (herefter SKI) som offentligt udbud efter udbudsloven en rammeaftale om forbrugsartikler. Rammeaftalen blev udbudt med en varighed på to år med mulighed for forlængelse i op til to år.
Ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud den 27. januar 2020 havde SKI modtaget tilbud fra Stadsing og Abena.
Den 7. maj 2020 meddelte SKI, at tilbuddet fra Stadsing var blevet afvist som ukonditionsmæssigt, og at SKI havde besluttet at tildele kontrakten til Abena, hvor Stadsing d. 18 maj efterfølgende indgav en klage til klagenævnet. Stadsing fremsatte ved klagens indgivelse anmodning om, at klagenævnet i medfør af lov om Klagenævnet for Udbud § 12, stk. 2, skulle beslutte, at klagen skulle have opsættende virkning. Den 3. juni 2020 besluttede klagenævnet ikke at tillægge klagen opsættende virkning. Klagen har været behandlet skriftligt.
Klagenævnet finder ikke grundlag at fastslå, at Abenas tilbud var ukonditionsmæssigt som følge af de anførte intervaller. Nævnet lægger til grund, at produktbeskrivelser for denne type produkter inden for rengøring og hudpleje ofte angiver pH-værdi som et interval eller cirkatal. Der er i øvrigt ikke grundlag for at fastslå, at Abena på disse varelinjer ikke har tilbudt konkrete produkter.
Klagen tages ikke til følge.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.