D. 7/4 2020 udbød I/S Amager Ressource Center (herefter ”ARC”) som udbud med forhandling en rammeaftale på slamsugning, tørstofsugning og spuling i forbindelse med vedligeholdelse hos ARC. Der blev udbudt tre parallelle rammeaftaler med tildeling af kontrakter efter kaskademodellen med en varighed på 4 år og med mulighed for forlængelse i 4 x 12 måneder. Den 3/12 2020 indgav Leif M. Jensen A/S klage til Klagenævnet over ARC og anmodede om opsættende virkning, hvilket klagenævnet afviste. Klager mener bl.a., at ARC har handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet i udbudsloven ved at tildele kontrakten til JCN Industriservice ApS, idet beslutningen om tildeling af kontrakten var behæftet med fejl.
Klagenævnet fandt bl.a., at det ikke ud fra ARC’s evalueringsnotat kan antages, at ARC ved evalueringen af tilbuddene har tillagt forhold betydning, der ikke med rimelighed kunne forventes. Hertil skal bemærkes, at ARC ikke har kunnet tillægge forhold, der ikke er beskrevet i tilbuddene, vægt, herunder bl.a. forhold om Leif M. Jensens organisation og størrelse. ARC har ikke handlet i strid med principperne
om ligebehandling og gennemsigtighed ved evalueringen af tilbuddene , og der er heller ikke grundlag for at konstatere, at ARC ikke har tildelt kontrakten til den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Klagen tages ikke til følge.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.