Moderniseringsstyrelsen udbød rammeaftale vedr. statens indkøb af konferencefaciliteter, og Helnan blev ikke tildelt kontrakten. Heldan klagede herefter med ønsket om at få revurderet tildelingen. Klagenævnet har bedt Heldan formulere mere præciserende påstande for klagen, men har ikke modtaget endeligt klageskrift inden for fastsat frist.
Hverken klageskrift af 22. januar 2018 eller supplerende klageskrift af 25. januar 2018 indeholder påstande, der identificerer den regel eller det princip, som efter Helnans opfattelse er overtrådt. Derudover indeholder klageskriftet ikke nogen beskrivelse af de overtrædelser, som Moderniseringsstyrelsen efter Helnans opfattelse har gjort sig skyldig i, og som virksomheden ønsker klagenævnets stillingtagen til.
Den indgivne klage er som følge heraf ikke egnet til at danne grundlag for sagens behandling, og klagenævnet afviser derfor Helnans klage, jf. lov om Klagenævnet for Udbud § 6, stk. 2, jf. § 10, stk. 1. Klagegebyret tilbagebetales, jf. bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud § 5, stk.5.
Herefter bestemmes: Klagen afvises, da klagen er uegnet til at danne grundlag for klagesagens behandling.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.