Region Hovedstaden udbød rammeaftale vedrørende netværkskomponenter til regionen. Axcess A/S havde afgivet tilbud, men blev ikke valgt. Virksomheden har herefter klaget over Region Hovedstaden med påstanden, at der er handlet i strid med udbudsloven ved at have udbudt en rammeaftale med en varighed på over 4 år, uden at der foreligger ekstraordinære tilfælde.
Efter udbudslovens § 95, stk. 2, kan en rammeaftale højst have en løbetid på 4 år. I ekstraordinære tilfælde kan en rammeaftale indgås for en længere periode. Den udbudte rammeaftales varighed er angivet til 48 måneder med mulighed for forlængelse en eller flere gange med op til i alt 36 måneder, dvs. en varighed på potentielt 7 år.Region Hovedstaden har bevisbyrden for, at der foreligger ekstraordinære tilfælde, som kan begrunde en sådan varighed.
Klagenævnet finder, at regionen ikke har påvist sådanne ekstraordinære omstændigheder, at rammeaftalen kan indgås for en længere periode end 4 15. år.
Herefter bestemmes:
Region Hovedstaden har handlet i strid med udbudslovens § 95, stk. 2, ved at have udbudt en rammeaftale med en varighed på over 4 år, uden at der foreligger ekstraordinære tilfælde. Region Hovedstadens beslutning af 27. juni 2017 om at indgå kontrakt med Datacon A/S annulleres.
Region Hovedstaden skal i sagsomkostninger til Axcess A/S betale 20.000 kr., der betales inden 14 dage efter modtagelsen af denne kendelse. Klagegebyret tilbagebetales.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.