Hillerød Kommune udbød fem rammeaftaler for håndværkerydelser. Albertslund Tømrer og Snedker A/S (ATS)'s klage vedrører delkontrakt 2 - tømrerentreprisen. Som sin hovedpåstand anfører ATS, at indklagede har handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet i Udbudsloven ved ikke at have anført, hvilke objektive og ikkediskriminerende kriterier, der tillagdes vægt i forbindelse med udvælgelsen af prækvalificerede ansøgere.
Klagenævnet tager ATS’ påstand 1 til følge, da Hillerød Kommune har handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet i Udbudsloven ved ikke i udbudsbekendtgørelse at have anført, hvilke objektive og ikkediskriminerende kriterier, der tillagdes vægt i forbindelse med udvælgelsen.
Hillerød Kommunes prækvalifikationsbeslutning af 28. februar 2018 annulleres. Hillerød Kommune skal i sagsomkostninger til Albertslund Tømrer og Snedker A/S betale 35.000 kr., der betales inden 14 dage efter modtagelsen af denne kendelse.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.