D. 19. marts 2021 udbød Greve Kommune en kontrakt om drift af Langagergård Plejecenter i Greve Kommune til en anslået værdi af 373.500.000 kr. med en varighed på 6 år med mulighed for forlængelse i op til 3 år. Tre tilbudsgivere, herunder Attendo A/S og Forenede Care A/S afgav tilbud inden fristens udløb. Greve Kommune besluttede at tildele kontrakten til Forenede Care, og Attendo har efterfølgende indgivet klage til Klagenævnet for Udbud.
Klagenævnet fandt bl.a., at Greve Kommune har overtrådt ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet ved i udbudsmaterialet at give forkerte, misvisende og ufyldestgørende oplysninger om, hvilke medarbejdere der var omfattet af tilbudsgivernes pligt til at overtage personale fra den hidtidige leverandør i medfør af virksomhedsoverdragelsesloven, og om disse medarbejderes løn- og ansættelsesforhold. Greve Kommunes tildelingsbeslutning af 23. juni 2021 annulleres.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.