Tak!
Vil du deltage på flere arrangementer, eller vil du fortsætte din tilmelding?
Kendelse af 25. maj 2020 (udbudsloven): Garanti Giyim Kompozit Teknojileri Sanayi ve Ticaret A.S. mod Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets materiel- og indkøbsstyrrelse udbød et udbud med forhandling af to rammeaftaler vedrørende køb af henholdsvis ballistiske og ikke ballistiske hjelme samt reservedele, uddannelse, træning og vedligeholdelse. Seks ansøgere, heriblandt Garanti Giyim Kompozit Teknojileri Sanayi ve Ticaret A.S. og Galvion Ballistic Ltd., blev prækvalificeret til at deltage i udbuddet. Garanti blev ikke tildelt kontrakten, og firmaet mener at Forsvarsministeriets materiel- og indkøbsstyrrelse har handlet i strid med princippet om ligebehandling og gennemsigtighed. Klagen tages ikke til følge.
Ved udbudsbekendtgørelsen udbød Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse et udbud med forhandling af to rammeaftaler vedrørende køb af henholdsvis ballistiske og ikke ballistiske hjelme samt reservedele, uddannelse, træning og vedligeholdelse.
Seks ansøgere, heriblandt Garanti Giyim Kompozit Teknojileri Sanayi ve Ticaret A.S. og Galvion Ballistic Ltd., blev prækvalificeret til at deltage i udbuddet.
FMI modtog efter gennemførte forhandlinger endelige tilbud fra de tre tilbudsgivere. Tilbuddene blev alle vurderet konditionsmæssige.
Ved brev af 10/3-20 til Garanti meddelte FMI, at FMI havde besluttet at tildele rammeaftalerne til Galvion.
Den 20/3-20 indgav Garanti klage til Klagenævnet for Udbud over FMI.
Garanti har nedlagt følgende påstand:
”Klagenævnet bør træffe afgørelse om, at det danske forsvarsministeriums erhvervelses- og logistikorganisation har krænket princippet om ligebehandling og åbenhed i § 2, stk. 1, i loven om offentlige indkøb eller 18, stk. 1, i direktivet om offentlige indkøb og har tildelt kontrakten til Galvion Ballistic Ltd. selv om vores tilbudspris var i alt 32.604.766 DKK lavere end deres tilbud.”
FMI har nedlagt påstand om, at klagen ikke tages til følge.
Klagenævnet udtaler:
I kendelse af 17. april 2020, hvorved klagenævnet ikke tillagde klagen opsættende virkning, da betingelsen om ”fumus boni juris” ikke var opfyldt, udtalte klagenævnet blandt andet:
”…at klagenævnet efter fast praksis alene kan tilsidesætte det skøn, som den ordregivende myndighed har udøvet ved bedømmelsen af tilbudsgivernes opfyldelse af kvalitative kriterier, hvis ordregiveren har overskredet den grænse, der gælder for ordregiverens evalueringsskøn, eller har handlet usagligt. Klagenævnet erstatter herved ikke ordregiverens skøn med sit eget.
Tilbudsgiverne skulle ifølge udbudsbekendtgørelsen indlevere 57 hjelme i forskellige størrelser og typer ved afgivelsen af det endelige tilbud. Hjelmene skulle anvendes i forbindelse med en test ved et ekspertpanel og/eller en bruger felttest for derved at vurdere funktionaliteten i forhold til de fastsatte krav i kravspecifikationen.
Efter en gennemgang af de dele af Garantis tilbud, som Garanti har fremhævet under klagesagen, finder klagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte FMI’s evaluering af underkriteriet Functionality, som efter indholdet af underretningsbrevet og evalueringsrapporten findes at være sket i overensstemmelse med den fastsatte evalueringsmetode og det fastsatte i udbudsmaterialets kravspecifikation, og som er udtryk for et sagligt og lovligt skøn.
Klagenævnet har herved blandt andet lagt vægt på følgende:
Vedrørende kravspecifikation ID no. 75 og 76 bemærkes, at tilbudsgiverne i henhold til udbudsbetingelserne ikke havde mulighed for at demonstrere de tilbudte produkter eller gennemføre træning. I det omfang Garanti som den eneste tilbudsgiver var blevet givet adgang hertil, ville det have været i strid med ligebehandlingsprincippet.
Der er ikke grundlag for at antage, at Galvion, som tidligere har leveret andre produkter til det danske forsvar, har haft en konkurrencemæssig fordel heraf under testen i udbuddet.
Der er på den baggrund efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at fastslå, at FMI’s evaluering er sket i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i forsvarsdirektivets artikel 4. Det er således klagenævnets foreløbige vurdering, at FMI i forbindelse med evalueringen af Garantis tilbud og pointtildelingen i relation til underkriterium Functionality ikke er gået ud over det skøn, det tilkommer FMI at udøve.
Der er herefter på det foreløbige grundlag, der foreligger, ikke udsigt til, at Garantis påstand vil blive taget til følge.
Garanti har ikke nedlagt påstand om annullation af tildelingsbeslutningen, og klagen kan heller ikke efter sin ordlyd forstås sådan.
Betingelsen nr. 1 om ”fumus boni juris” er derfor ikke opfyldt.”
Der er under den efterfølgende behandling af sagen ikke fremkommet nye oplysninger eller indlæg.
På den baggrund og i øvrigt af de grunde, der er angivet i klagenævnets del- kendelse af 17. april 2020, tages påstanden ikke til følge.
Herefter bestemmes:
Klagen tages ikke til følge.