Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (”FMI”) udbød en 7-årig rammeaftale om levering af ”flatrack workshop container systems and related services”. Udbuddet blev gennemført i henhold til forsvars- og sikkerhedsdirektivets artikel 26. Dommerby Stål har indgivet klage med påstand om, at FMI har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i Forsvarsdirektivet ved ikke at have foretaget en tilstrækkelig evaluering af Glaucus ApS’ endelige tilbud.
En ordregiver har alene pligt til at undersøge rigtigheden af oplysningerne i de afgivne tilbud, hvis der er tvivl om, hvorvidt ansøgeren eller tilbudsgiveren opfylder de krav, der er fastsat i udbudsbekendtgørelsen og i det øvrige udbudsmateriale.
FMI var i forbindelse med tilbudsevalueringen ikke forpligtet til at foretage en kontrol af nøjagtigheden af de oplysninger og den dokumentation, herunder af dokumentegenskaberne i de 4 tekniske dokumenter, som Glaucus ApS indsendte.
Klagen tages ikke til følge.
Dommerby Stål A/S skal i sagsomkostninger til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse betale 35.000 kr., der betales inden 14 dage efter modtagelsen af denne kendelse.
Klagegebyret tilbagebetales ikke.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.