Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Læsø Kommune, Nordjyllands Beredskab I/S og Nordjyllandsværket A/S udbød en rammeaftale med én leverandør om levering af kontorartikler og skoleartikler. Staples blev tildelt kontrakten, men efterfølgende annullerede Aalborg Kommune udbuddet. Staples har indgivet klage med påstand om, at Aalborg Kommune har handlet i
strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet i udbudsloven.
Aalborg Kommune og Brønderslev Kommune har handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet i udbudslovens § 2, ved uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse at have indgået kontrakten af 25. august 2015 om forlængelse af rammeaftalen af 26. juli 2011 med Lyreco Danmark A/S om levering af kontorartikler. Aalborg Kommune og Brønderslev Kommune skal til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen betale en økonomisk sanktion på 50.000 kr. Beløbet skal betales inden 8 uger efter modtagelsen af denne kendelse.
Aalborg Kommune og Brønderslev Kommune skal betale sagsomkostninger til Staples Denmark ApS med 30.000 kr., der betales inden 14 dage efter modtagelsen af denne kendelse.
Klagegebyret tilbagebetales.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.