Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) udbød en aftale om køb af et Secure Voice Communication System og en tilhørende 7-årig rammeaftale om vedligeholdelse af systemet med mulighed for forlængelse til i alt 20 år. Frequentis AG blev ikke tildelt kontrakten og mener, at FMI bryder med princippet om gennemsigtighed og ligebehandling.
Ved udbudsbekendtgørelse af 11. marts 2020 genudbød Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) som udbud med forhandling efter forsvars- og sikkerhedsdirektivet en aftale om køb af et Secure Voice Communication System (VCS) og en tilhørende 7-årig rammeaftale om vedligeholdelse af systemet med mulighed for forlængelse til i alt 20 år. Værdien af aftalerne var anslået til 200.000.000 – 400.000.000 kr.
Der var fastsat frist for ansøgning om prækvalifikation til den 7. april 2020, hvilket senere blev ændret til den 5. maj 2020.
FMI forventede at prækvalificere seks ansøgere.
Ved udløbet af fristen for anmodning om prækvalifikation havde FMI modtaget i alt 13 ansøgninger, hvoraf FMI vurderede, at kun seks ansøgere op- fyldte samtlige minimumskrav og dermed var konditionsmæssige.
Den 17. september 2020 indgav Frequentis, som ikke var blandt de prækvalificerede, klage til Klagenævnet for Udbud over FMI. Frequentis fremsatte ved klagens indgivelse anmodning om, at klagenævnet i medfør af lov om Klagenævnet for Udbud § 12, stk. 1, skulle beslutte, at klagen skulle have opsættende virkning.
Den 3. november 2020 besluttede klagenævnet ikke at tillægge klagen opsættende virkning. Klagen har været behandlet skriftligt.
Klagenævnet udtaler:
Påstand 1-4
Klagenævnet har i sin delkendelse af 3. november 2020 blandt andet udtalt følgende:
Det var således et minimumskrav, at ansøgeren skulle demonstrere erfaring med mindst én leverance af et VCS, som er ”approved to NATO Secret”. Ansøgeren kunne benytte PQQ’en, herunder template 5, til sine oplysninger om teknisk formåen, og det fremgik udtrykkeligt af udbudsbekendtgørelsen, at ansøgeren bar risikoen for eventuelle uklarheder i sine fremsendte oplysninger.
Der er efter det foreliggende ikke grundlag for at fastslå, at udbuddet har været uklart i beskrivelsen af kravene.
Det er ubestridt, at en leverandør ikke kan garantere en akkreditering til ”NATO Secret”. Dette er imidlertid heller ikke et krav ifølge minimumskravet til den tekniske formåen. Af de foreliggende oplysninger følger, at FMI ønskede en leverandør, som havde erfaring med akkrediteringsprocessen til klassifikationsgraden ”NATO Secret”, og det er oplyst, at 6 ansøgere var i stand til at opfylde dette krav. Ansøgerne havde i øvrigt mulighed for at basere deres ansøgning på andre virksomheders tekniske formåen.
Efter klagenævnets faste praksis er det ordregiverens valg, hvorledes den udbudte ydelse beskrives, og hvilke krav der stilles til ansøgere og til- budsgivere. Der er på denne baggrund og efter de foreløbige oplysninger ikke grundlag for at konstatere, at det tekniske minimumskrav var ”irrelevant”, udtryk for en fejl som teknisk standard, eller at kravet ikke var fastsat i overensstemmelse med gældende principper om ligebehandling og gennemsigtighed i forsvars- og sikkerhedsdirektivets artikel 4.
Det er, som det også er anført i udbudsbekendtgørelsen, ansøgeren, der bærer risikoen for uklarheder vedrørende indholdet i en ansøgning, og ordregiveren har ikke pligt til at stille opklarende spørgsmål til oplysningerne. Frequentis har vedrørende sine referencer nr. 1 og 5 oplyst, at disse var ”approved for Australia’s security level ”Secret””. Det forhold, at FMI har søgt afklaret, hvorvidt den australske akkreditering svarede til ”NATO Secret”, kan ikke efter de foreløbige oplysninger tages som udtryk for, at der var andre relevante ”kriterier” end kravet om en reference med ”NATO Secret”-akkreditering, og klagenævnet finder ikke, at der efter de foreliggende, foreløbige oplysninger er grundlag for at konstatere, at Frequentis er vurderet efter en højere standard end de øvrige ansøgere i prækvalifikationen.
Der er herefter på det foreliggende, foreløbige grundlag ikke udsigt til at påstand 1-3 vil blive taget til følge, ligesom det følger heraf, at der ikke er udsigt til, at påstanden om annullation tages til følge.”
Efter indholdet af referencerne fra de seks prækvalificerede ansøgere har kla- genævnet ikke grundlag for at tilsidesætte den vurdering, som FMI har foretaget om, at disse ansøgere har opfyldt minimumskravet. Herefter, og da der under den efterfølgende behandling af sagen i øvrigt ikke er fremkommet oplysninger, der kan føre til et andet resultat, tages påstand 1-4 ikke til følge.
Herefter bestemmes:
Klagen tages ikke til følge.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.