Nationalt Genom Center udbød en kontrakt om køb af software til tertiær analyse af
data til brug for genetisk analyse. Euformatics Oy blev ikke tildelt kontrakten, og mener at NGC har handlet i strid med udbudsdirektivet, ved at at have foretaget direkte tildeling af en kontrakt om levering af software uagtet at betingelserne herfor ikke var opfyldt.
Ved profylaksebekendtgørelse offentliggjort i EU Tidende den 8/7-19 meddelte Nationalt Genom Center, der er en styrelse under Sundheds- og Ældreministeriet, at den havde til hensigt at indgå kontrakt om køb af software til tertiær analyse af data til brug for genetisk analyse. Kontrakten var tildelt den 4/7-19. Standstill-perioden udløb den 18/6-19, og den 22/7-19 indgik NGC kontrakt med virksomheden Golden Helix, USA. Den 6/8-19 indgav Euformatics Oy, Finland, klage til Klagenævnet for Udbud over NGC.
Euformatics påstår at klagenævnet skal konstatere, at Nationalt Genom Center har handlet i strid med artikel 32, stk. 2, b), ii) ved den 22/7-19 at have foretaget direkte tildeling af en kontrakt til Golden Helix om levering af software til brug for genetisk analyse med den begrundelse, at kun Golden Helix kunne levere den ønskede software, uanset at sådanne programpakker kan leveres af Euformatics eller andre leverandører.
Herefter bestemmes: Nationalt Genom Center har handlet i strid med artikel 32, stk. 2, b), ii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 (udbudsdirektivet), og udbudslovens § 80, stk. 3, nr. 2, ved at have foretaget direkte tildeling af en kontrakt om levering af software – kaldet ”VSWarehouse, including VarSeq, VSReports, VSClinical (includes ACMG and AMP cancer workflow” and VS-CNV”) – uagtet at betingelserne herfor ikke var opfyldt.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.