Holstebro Kommune udbød en fireårig kontrakt om drift af hjælpemiddeldepot for kommunalt ejede hjælpemidler. Tildelingskriteriet var fastsat til ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud”. Den 22. maj 2018 annullerede kommunerne udbuddet. Dansk Erhverv indgav klage med påstand om, at kommunerne har handlet i strid med udbudslovens § 2 for så vidt angår gennemsigtigheds- og ligebehandlingsprincipperne, ved at annullere udbuddet , idet annullationen af udbuddet skete på usagligt grundlag.
Ved udbudsbekendtgørelse af 22. maj 2018 meddelte kommunerne, at den udbudte kontrakt ikke var blevet tildelt som følge af en ”afbrudt procedure”. Dette er ubestridt rigtigt.
Hvis ikke andet følger af udbudsbetingelserne eller af omstændighederne i øvrigt, er en ordregivende myndighed som udgangspunkt berettiget til at annullere udbuddet, således at ingen af de afgivne tilbud antages. En annullation må dog ikke forfølge et formål, som er i strid med det udbudsretlige ligebehandlingsprincip, eller som i øvrigt må anses for usagligt. Bevisbyrden for, at der foreligger sådanne usaglige hensyn, påhviler Dansk Erhverv.
Klagenævnet finder herefter, at Dansk Erhverv ikke har løftet bevisbyrden for, at kommunernes beslutning om annullation af udbuddet og den angivne begrundelse herfor skulle være forkert eller udtryk for varetagelse af usaglige hensyn.
Klagen tages ikke til følge.
Dansk Erhverv skal i sagsomkostninger til Holstebro, Lemvig og Struer kommuner betale i alt 40.000 kr., der betales inden 14 dage efter modtagel-sen af denne kendelse.
Klagegebyret tilbagebetales.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.