Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen I/S, Interessentskabet Brand & Redning Midtvest, Beredskab &
Sikkerhed – Randers Favrskov Djursland I/S, Midtjysk Brand & Redning I/S, Trekantområdets Brandvæsen I/S, Beredskab Fyn I/S, Nordsjællands Brandvæsen, Beredskab 4K I/S og Vejle Kommune (herefter beredskaberne) udbød som udbud med forhandling efter udbudsloven en kontrakt om opbygning og levering af sprøjter. SZCZĘŚNIAK Special Vehicles Ltd. blev ikke tildelt kontrakten og mener dermed at beredskaberne har handlet imod udbudsloven og konkurrenceloven.
Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2021/S 036-089510 af 17. februar 2021, offentliggjort den 22. februar 2021, udbød Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen I/S, Interessentskabet Brand & Redning Midtvest, Beredskab & Sikkerhed – Randers Favrskov Djursland I/S, Midtjysk Brand & Redning I/S, Trekantområdets Brandvæsen I/S, Beredskab Fyn I/S, Nordsjællands Brandvæsen, Beredskab 4K I/S og Vejle Kommune (herefter beredskaberne) som udbud med forhandling efter udbudsloven en kontrakt om opbygning og levering af sprøjter. Kontraktens værdi er anslået til 120 mio. kr.
Ved udløbet af fristen for anmodning om prækvalifikation den 22. marts 2021 havde ni virksomheder anmodet om prækvalifikation.
Den 9. april 2021 besluttede beredskaberne at prækvalificere følgende virksomheder:
Den 28. april 2021 indgav SZCZĘŚNIAK Special Vehicles Ltd. (herefter SSV) klage til Klagenævnet for Udbud over beredskaberne. Klagen har været behandlet skriftligt.
Klagenævnet udtaler:
Ad påstand 1
Efter indholdet af påstanden og de anbringender, som klagenævnet har fundet, SSV gør gældende til støtte for påstanden, er der ikke grundlag for at afvise påstanden.
Beredskaberne modtog ni ansøgninger om prækvalifikation, og alle ansøgere blev vurderet egnede til at afgive tilbud på den udbudte kontrakt. SSV’s ansøgning blev således ikke afvist, men indgik i den evaluering, som beredskaberne foretog efter udbudsbekendtgørelsens pkt. II.2.9) og prækvalifikationsbetingelsernes pkt. 6.3
[…]
Det fremgår i øvrigt, at beredskaberne ville prækvalificere fem ansøgere. Beredskabernes vurderingen af, hvilke ansøgere der skulle prækvalificeres, skulle herefter ske ud fra et skøn over, i hvor høj grad det leverede i ansøgernes referencer svarede til den udbudte kontrakt. Der var således ikke krav om, at de leverede sprøjter i referencerne fuldstændigt skulle svare til sprøjterne i den udbudte kontrakt, men de skulle være ”lignende”.
SSV’s referencer blev vurderet til at være mangelfuldt beskrevet og til ikke ”at være som den konkrete udbudte opgave”, f.eks. i forhold til chassis. Deri ligger ikke, at SSV ikke opfyldte mindstekravene. Beredskaberne vurderede, at i hvert fald fem andre ansøgere havde referencer, som i højere grad svarede til den udbudte kontrakt. Selv om det kan lægges til grund, at nogle af de prækvalificerede ansøgere også havde enkelte eller flere referencer, hvor chassiset havde samme dimensioner som i SSV’s referencer, medførte det heller ikke, at disse ansøgere ikke opfyldte minimumskravene.
Da beredskaberne ikke har overtrådt deres beføjelser til at fastslå, hvilke ansøgere der skulle prækvalificeres ud fra en skønsmæssige vurdering af de indleverede referencers relevans i forhold til den udbudte kontrakt, og da udvælgelsen af de prækvalificerede ansøgere i øvrigt er foretaget på baggrund af objektive og ikkediskriminerende kriterier, har beredskaberne ikke handlet i strid med udbudslovens § 145.
Klagenævnet tager herefter ikke påstanden til følge.
Ad påstand 2
Beredskaberne har i udbudsbekendtgørelsen anført, at minimumskravene i forhold til den tekniske og faglige formåen knytter sig til de referencer, som ansøgerne skulle anføre i ESPD’et. Alle ansøgerne indleverede da også referencer i form af et udfyldt ESPD. Beredskaberne har derfor ikke handlet i strid med udbudslovens § 143.
Klagenævnet tager herefter ikke påstanden til følge.
Ad påstand 3
Efter det, som klagenævnet har anført ad påstand 1, er der ikke grundlag for at konstatere, at beredskaberne foretog en ”ikke ens og dermed diskriminerende vægtning i forhold til udvælgelse af de prækvalificerede virksomheder i udbuddet”. Det fremgår af udbudsbekendtgørelsen, at udvælgelsen af de ansøgere, der skulle prækvalificeres, ville ske med ”udgangspunkt i bedste egnethed i forhold til den konkrete udbudte opgave vurderet på baggrund af de adspurgte referencer i afsnit 6.2 ”Teknisk og/eller faglig formåen”. Kriterierne var objektive og ikke diskriminerende, og der er derfor heller ikke grundlag for at konstatere, at beredskaberne handlede i strid med udbudslovens § 145, stk. 3.
Klagenævnet tager herefter ikke påstanden til følge.
Ad påstand 4
Det fremgår af udbudsbekendtgørelsens pkt. VI.3), at alle de frivillige udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 137 gælder for udbuddet.
Efter at SSV havde gjort indsigelser mod beredskabernes prækvalifikation af konsortiet Egenes-RK og Rosenbauer International AG, anmodede beredskaberne Egenes-RK om bemærkninger til SSV’s oplysninger om, at der er en selskabsretlig relation mellem Egenes Brannteknikk AS, der indgår i konsortiet, og Rosenbauer International AG.
Det kan på baggrund af Egenes-RK’s redegørelse for relationen til Rosenbauer International AG og den fremlagte dokumentation lægges til grund, at Rosenbauer International AG indtil 2002 ejede en betydelig andel af Egenes Brannteknikk AS, men at Rosenbauer International AG ikke ejer nogen del af selskabet i dag. Der er desuden ikke personsammenfald i ledelserne af de to selskaber.
Der foreligger ikke dokumentation for, at konsortiet Egenes-RK og Rosenbauer International AG har indgået ”en konsortieaftale eller støtteaftale”, og selv om det ud fra ”Brønnøysundregistrene” og redegørelsen fra Egenes-RK kan lægges til grund, at Egenes Brannteknikk AS importerer Rosenbauer International AG’s produkter til Norge, har beredskaberne ikke haft plausible indikationer til at konkludere, at konsortiet Egenes-RK og Rosenbauer International AG har indgået en aftale med henblik på konkurrencefordrejning, jf. udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 4.
Klagenævnet tager herefter ikke påstanden til følge.
Ad påstand 5
Klagenævnet har ikke kompetence at tage stilling til, om konkurrencelovgivningen er overtrådt, jf. lov om Klagenævnet for Udbud § 10, stk. 1, jf. § 1, stk. 2 og 3.
Klagenævnet afviser derfor påstanden.
Herefter bestemmes:
Påstand 1, 2, 3 og 4 tages ikke til følge.
Påstand 5 afvises
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.