Vedrørende: Udbudsloven - Rammeaftale - Sundhedsordning til fastansatte medarbejdere - ESPD. Tangsø Idrætscenter har i forbindelse med sit tilbud udfyldt ESPD og i den forbindelse oplyst, at Kiropraktisk Klinik Struer og Institut for Relations-psykologi ApS vil blive anvendt som underleverandører i relation til kiropraktiske og psykologiske ydelser.
Tangsø Idrætscenters tilbud var ikke vedlagt selvstændige ESPD’ere for disse to underleverandører, og det var som følge heraf ukonditionsmæssigt, og Lemvig Kommune var derfor berettiget til at afvise tilbuddet. Klagenævnet bemærker desuden, at det krav om underleverandørers indsendelse af separate ESPD-erklæringer, som var fastsat i udbudsmaterialet, ikke er i strid med udbudsretlige regler. Klagen tages ikke til følge, og Tangsø Idrætscenter skal betale 12.000 kr. i sagsomkostninger til Lemvig Kommune.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.