Rudersdal Kommune udbød en kontrakt på håndværksydelser til kommunen. C. Møllmann & Co. blev ikke tildelt kontrakten, og mener at har handlet i strid med principperne om standstill.
Ved udbudsbekendtgørelse af 2. marts 2020 udbød Rudersdal Kommune som begrænset udbud 16 delaftaler på håndværksydelser til kommunen. Det var fastsat, at der til hver delaftale ville blive prækvalificeret 5 ansøgere, og at 2 eller 3 tilbudsgivere ville blive tildelt kontrakt. Virksomhederne ville blive rangordnet med tilbudsgiveren med den bedste bedømmelse som nr. 1 og tilbudsgiveren med den næstbedste bedømmelse som nr. 2 og så fremdeles. Denne sag angår delaftale 4 Maler til en anslået værdi på 3.000.000 kr.
Den 17. april 2020 besluttede Rudersdal Kommune at prækvalificere C. Møllmann & Co., Malerfirma Robert Rasmussen, Malerfirmaet 10Kanten, Malerfirmaet Hvidtfeldt & Hansen og Viebke og West. Ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud den 19. maj 2020 havde alle de prækvalificerede virksomheder afgivet tilbud. Den 12. juni 2020 besluttede kommunen at indgå kontrakt med Malerfirmaet 10Kanten rangordnet som nr. 1, Viebke og West rangordnet som nr. 2 og Malerfirmaet Hvidtfeldt & Hansen rangordnet som nr. 3.
Den 22. juni 2020 henvendte C. Møllmann & Co. sig til Rudersdal Kommune og gjorde indsigelse mod tildelingsbeslutningen.
Den 23. juni 2020 indgav C. Møllmann & Co. klage til Klagenævnet for Udbud over Rudersdal Kommune med anmodning om, at klagen skulle tillægges opsættende virkning for indgåelse af kontrakter om delaftale 4. Samme dag tilbagekaldte kommunen tildelingsbeslutningen.
Den 29. juni 2020 traf kommunen tildelingsbeslutning til fordel for Malerfirmaet 10Kanten rangordnet som nr. 1, C. Møllmann & Co. rangordnet som nr. 2 og Viebke og West rangordnet som nr. 3.
Den 8. juli 2020 besluttede klagenævnet, at klagen ikke blev tillagt opsættende virkning.
Rudersdal Kommune har efterfølgende udelukket C. Møllmann & Co. fra udbuddet, idet virksomheden ikke inden udløbet af fristen den 20. juli 2020 indsendte dokumentation for oplysninger afgivet i virksomhedens ESPD.
Herefter bestemmes:
Påstand 1 og 2 afvises.
Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 3 – 6.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.