ABB Power Grids Denmark A/S mente, at Femern Bælt A/S havde overtrådt forsyningsvirksomhedsdirektivet på flere punkter, bl.a. ved at have afslået ABB Power Grids’ ansøgning om deltagelse i Femerns ”Tender for the Tunnel Power Supply contract for the Fehmarnbelt Fixed Link” med den begrundelse, at ABB Power Grids ikke sammen med den støttende enhed Hitachi ABB Power Grids Ltd. opfyldte minimumskravene til økonomisk og finansiel kapacitet. Der blev anmodet om opsættende virkning, men klagen er efterfølgende tilbagekaldt, og klagenævnets delkendelse er derfor nævnets endelige afgørelse.
Efter indholdet af ESPD’erne for henholdsvis ABB Power Grids og Hitachi ABB opfyldte ABB Power Grids således alene omsætningskravet på mindst 100.000.000 euro for regnskabsåret 2019. Det er klagenævnets foreløbige vurdering, at Femern allerede på denne baggrund var berettiget til at afvise ABB Power Grids’ ansøgning om prækvalifikation, da ABB Power Grids således ikke opfyldte det fastsatte minimums-
krav til omsætning. Klagen tillægges ikke opsættende virkning.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.