Trafikselskabet Movia udbød en kontrakt om kørsel i Nordsjælland for Flexrute, Movia. HB-Care vandt ikke udbuddet og firmaet mener at Movia har handlet i strid med princippet om ligebehandling og gennemsigtighed, da Movia ikke afviste tilbudene fra Bilcentralen ApS, Bilcentralen af 1931 og Frederikssund Handibusser ApS som ukonditionsmæssige.
4/4-19 udbød Trafikselskabet Movia som offentligt udbud kørsel i Nordsjælland for Flexrute, Movia.
Den 30/9-19 indgav HB Care A/S klage til Klagenævnet for Udbud over Movia. Klagen har været behandlet skriftligt.
HB Care har nedlagt følgende påstande:
Klagenævnet for Udbud skal konstatere, at Movia har handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet i udbudslovens § 2 ved ikke at afvise tilbuddene fra Bilcentralen ApS, Bilcentralen af 1931 og Frederikssund Handibusser ApS som ukonditionsmæssige.
Klagenævnet udtaler:
Movia, som er et trafikselskab etableret i henhold til trafikselskabsloven, skal blandt andet varetage offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel og individuel handicapkørsel, jf. trafikselskabslovens § 5, stk. 1, nr. 1 og 4. Trafikselskabet kan derudover efter aftale med en kommune eller en region varetage opgaver vedrørende indkøb af trafik, som kommunen eller regionen skal varetage ifølge anden lovgivning, jf. trafikselskabslovens § 5, stk. 6.
De udbudte enheder vedrørte kørsel af børn, unge og øvrige borgere til skoler, beskyttede værksteder, dagtilbud og lignende, hvor det på flere af enhederne var muligt med samkørsel med andre tilbud, elever og skoler. Det var muligt at afgive kombinationstilbud på nogle af de udbudte enheder.
Efter det oplyste lægger klagenævnet til grund, at Bilcentralen ApS, Bilcentralen af 1931 og Frederikssund Handibusser delvist baserede deres tilbud på såkaldte OST-tilladelser, som var udstedt i henhold til den tidligere gældende lov om taxikørsel.
Af bemærkningerne til dagældende lov om taxikørsel § 1, nr. 1, fremgår blandt andet, at en tilladelse til offentlig servicetrafik alene vil give indehaveren ret til at udføre erhvervsmæssig personbefordring i forbindelse med kontrakt med et trafikselskab om almindelig rutekørsel, og at dette blandt andet kan være kørselsordninger, som kommuner og regioner er forpligtede til at lade udføre i henhold til anden lovgivning, f.eks. befordring af visse folkeskoleelever, befordring af ældre til dagcenter og befordring af patienter til læge eller sygehus.
Efter beskrivelsen af udbudsenhederne i kontraktbilag 3 udgør den udbudte kørsel en stabil trafikforbindelse for passagererne, og der er et fast kørselsmønster. Udbuddet og herunder de enkelte udbudsenheder omfatter forskellige kategorier af personer, som ikke har et bestemt fælles formål med at blive befordret, og der er ved flere udbudsenheder mulighed for samkørsel med andre.
På denne baggrund er der ikke grundlag for at fastslå, at udbuddet vedrørte ”speciel rutekørsel” som anført i trafikselskabslovens § 19, stk. 3, ligesom der ikke er grundlag for at fastslå, at OST-tilladelser ikke kan anvendes til den kørsel, som Movia udbød.
Klagen tages ikke til følge.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.