I en ny kendelse har Klagenævnet for Udbud fastslået, at de af Region Midtjylland fastsatte maksimale mængder på to rammeaftaler var saglige, selvom de væsentligt oversteg de estimerede forventede mængder på rammeaftalerne. DLA Piper Advokatpartnerselskab mener, at kendelsen er relevant for enhver, der udbyder offentlige rammeaftaler, da den giver en vis rettesnor for, hvorledes det relativt nye krav om fastsættelse af maksimal mængde/værdi kan håndteres i praksis.
Kilde: denmark.dlapiper.com/da
Region Midtjylland udbød i november 2021 to rammeaftaler om ortopædisk kirurgi efter udbudslovens afsnit III om light-ydelser. Baggrunden for udbuddet var, at regionen ønskede at indgå aftale med et eller flere privathospitaler for dermed at sikre patienter en kort ventetid samt overholdelse af behandlings- og udredningsfristen.
Regionen tildelte begge rammeaftaler til Aleris-Hamlet A/S, hvorefter Capio A/S indleverede klage til Klagenævnet for Udbud.
Klagenævnet fandt ikke, at der konkret var grundlag for at antage, at de af regionen fastsatte maksimale mængder var usaglige. Klagenævnet henviste til, at regionen forud for iværksættelsen af udbuddet havde udarbejdet et notat, der beskrev baggrunden for de fastsatte mængder. Af notatet fremgik bl.a., at mængderne var fastsat ud fra en erkendelse af, at sundhedsvæsenet er præget af uforudsigelighed, hvilket bekræftes af bl.a. COVID-19 og de nylige strejker. Klagenævnet henviste desuden til, at regionen under klagesagen havde beskrevet udfordringer med fastholdelse af relevant personale, som indebærer øget usikkerhed om regionens egen kapacitet.
DLA Piper bemærker:
Vedr. Maksimal værdi/mængde ved rammeaftaler
Kendelsen er relevant for enhver, der udbyder offentlige rammeaftaler, da den giver en vis rettesnor for, hvorledes det relativt nye krav om fastsættelse af maksimal mængde/værdi kan håndteres i praksis.
Væsentlige er klagenævnets udtalelser om, at ordregiver har et betydeligt skøn og mulighed for at indregne en sikkerhedsmargin ved fastsættelsen af den maksimale værdi/mængde.
Det kan udledes, at den fastsatte maksimale værdi/mængde kan overstige det reelle forventede forbrug væsentligt uden automatisk at være usaglig. Det har i den omhandlede sag utvivlsomt vægtet tungt, at ordregiver allerede inden udbuddets iværksættelse havde udarbejdet et notat om baggrunden for fastsættelsen af den maksimale værdi og naturligvis, at denne fremstod saglig og velfunderet.
Ordregivere anbefales derfor at dokumentere baggrunden for den fastsatte estimerede værdi/mængde og maksimale værdi/mængde forud for udbuddets offentliggørelse, særligt hvor forskellen på de to ikke er uvæsentlig.
Vedr. Evalueringsmetode ved udbud efter udbudslovens afsnit III
Det følger af klagenævnets praksis, at § 160 ikke finder anvendelse ved udbud efter udbudslovens afsnit III, jf. f.eks. klagenævnets kendelse af 7. april 2017, Orkideen Hjemmepleje og Personlig Service ApS mod Horsens Kommune, og klagenævnets kendelse er derfor ikke overraskende. Ifølge udbudslovens § 186 skal ordregiver ved udbud af light-ydelser efter afsnit III fastlægge kriterier for tildeling, der er i overensstemmelse med § 2, men der er ikke krav om, at den fulde evalueringsmetode offentliggøres på forhånd. Det anbefales, at ordregiver forud for udbuddet fastlægger sin evalueringsmetode, således at det senere kan dokumenteres, at evalueringen ikke har været påvirket af de indkomne tilbud.
I jo højere grad den af ordregiver fastlagte evalueringsmetode adskiller sig fra almindeligt anvendte og anerkendte evalueringsmetoder, jo større krav må der antages at være til ordregivers beskrivelse af evalueringsmetoden i udbudsmaterialet.
Kendelsen kan læses her.
Læs hele artiklen på DLA Pipers hjemmeside her
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.