Klagenævnet har d. 17. oktober 2022 modtaget en klage fra Heli Service. Ørsted udbød via en eksisterende kvalifikationsordning ved invitation af 14. oktober 2021 en kontrakt, opdelt i to delkontrakter, om helikopterydelser ifm. konstruktion og drift af tyske havvindmølleparker til en samlet anslået værdi af 13 mio. euro. Heli Service mener bl.a., at Ørsted har handlet i strid med udbudslovens § 160 og Forsyningsvirksomhedsdirektivets (direktiv 2014/25/EU) art. 82, stk. 4, samt principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i art. 36 ved ikke at fastlægge og beskrive indholdet af evalueringsmodellen i tilstrækkelig grad og/eller ved at anvende en evalueringsmodel, der ikke er egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Klagenævnet fandt bl.a., at der på det foreløbigt foreliggende ikke er grundlag for at fastslå, at Ørsteds beskrivelse af kriterierne for tildelingen har været uklar eller ufyldestgørende. Klagen er efterfølgende tilbagekaldt. Delkendelsen er derfor klagenævnets endelige afgørelse.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.