3. juni 2022, udbød Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) som offentligt udbud efter udbudsloven en rammeaftale vedrørende computere og it-tilbehør til administrativt brug og skolebrug. Rammeaftalen var opdelt i delaftale 1, der omfatter computere til administrative arbejdspladser, og delaftale 2, der omfatter basis- og skolecomputere. Hver delaftale skulle tildeles én leverandør. I udbudsbekendtgørelsen var den anslåede værdi af begge delaftaler angivet til at være i alt 3,237 mia. kr. Den maksimale værdi var angivet til at være i alt 4,657 mia. kr.
Klagenævnet fandt bl.a., at Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudslovens § 2 ved at forlænge fristen for afgivelse af tilbud via bekendtgørelse om supplerende oplysninger, der først blev sendt til EU’s publikationskontor efter den gældende tilbudsfrists udløb.
Beslutningen om at tildele delaftale 1 og 2 til Comm2IG A/S i udbud nr. 2022/S 107-296365 annulleres.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.