D. 12/9 2023 genudbød Amgros I/S en rammeaftale vedrørende indkøb af en række lægemidler, bl.a. lægemidlet dimethylfumarat, ATC-kode L04AX07, i styrkerne 120 mg og 240 mg og enhedsværdi 0,48 g. Rammeaftalen har en anslået værdi på 382 mio. kr. og løb fra d. 1/1 2024 til d. 31/12 2024 med mulighed for forlængelse op til tre gange af op til 4 måneder. D. 16/10 2023 tildelte Amgros rammeaftalen til Sandoz A/S på 1. prioritet og Biogen (Denmark) A/S på 2. prioritet. D. 26/10 2023 indgav Biogen klage til Klagenævnet for Udbud over Amgros og anmodede om opsættende virkning, hvilket senere blev afvist.
Klagenævnet fandt bl.a., at Amgros ikke har foretaget ændringer af grundlæggende elementer i rammeaftalen, jf. udbudslovens § 178, stk. 1. Der er således ikke grundlag for at erklære kontrakten for uden virkning, jf. lov om Klagenævnet for Udbud § 17, stk. 1, nr. 1.
Klagen tages ikke til følge
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.