D. 19/5 2020 afsagde Klagenævnet for Udbud kendelse i sagen mellem Alsvognen I/S og FynBus, Sydtrafik og Midttrafik (herefter trafikselskaberne). Klagenævnet fastslog, at trafikselskaberne havde handlet i strid med ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet i forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 36, stk. 1, samt artikel 89, stk. 4 sammenholdt med stk. 5, ved at frafalde et mindstekrav om pladskrav til vogntyperne 5 og 6 i rammeaftale ”FV6 – FlexVariabel” ved udførelse af kørselsydelser uden at gennemføre en ny udbudsprocedure. Rammeaftalen blev erklæret for uden virkning fra og med d. 1/8 2020 for så vidt angik kørsel med vogntype 5 og 6. D. 26/8 2020 fremsatte Alsvognen krav om erstatning over for trafikselskaberne. Klagenævnet for Udbud traf senere afgørelse om at slutte klagesagen, som senere har kørt ved byretten. Alsvognen har nu anmodet om genoptagelse af erstatningssag ved klagenævnet.
Klagenævent fandt bl.a., at der er forløbet mere end tre år fra den 1. august 2020 og mere end et år fra den 12. maj 2022, til Alsvognen anmodede om genoptagelse den 15. november 2024, hvorfor kravet er forældet.
Klagenævnet for Udbuds sag nr. 20/12899 vedrørende erstatning genoptages ikke.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.