D. 27/12 2022, udbød Arbejdsmarkedets Tillægspension (”ATP”), som udbud med forhandling efter udbudsloven, en kontrakt om levering af drift, vedligehold og videreudvikling mv. af Debitorsystemet til en værdi af 240 mio. kr. ekskl. moms. KMD og NNIT blev prækvalificeret og ATP besluttede senere at indgå kontrakt med NNIT, hvilket har fået KMD til at indgive klage og anmode om opsættende virkning, hvilket dog blev afvist.
Ved evalueringen lagde ATP bl.a. vægt på, at ”Det vurderes dog mindre positivt, at der er fremrykket aktiviteter fra Transition Ind til Afklaringsfasen. Dette gælder bl.a. etablering af miljøer samt opstart på etablering af automatiseret regressionstest.”
Det er bl.a. klagenævnets vurdering, at ATP efter udbudsmaterialets indhold havde grundlag for at tillægge forholdet negativ betydning ved evalueringen af, om KMDs tidsplan var robust og realistisk, idet det indebar en afvigelse fra de fastsatte krav til tidsplan og struktur for forløbet, og da det for aktiviteten ”Udarbejdelse af Automatiseret Regressionstest i Transition Ind”, der gik på tværs af både Afklaringsfase og Transition Ind, var uklart, hvilke aktiviteter der nærmere ville skulle afsluttes, forinden Transition Ind kunne starte.
Klagen tages ikke til følge.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.