I starten af september 2018 udbød Region Midtjylland to delaftaler om indkøb af perifere venekatetre. Tre virksomheder afgav tilbud, herunder bl.a. B. Braun Medical A/S (B. Braun) og Becton Dickinson Denmark A/S (Becton). D. 17/1 2019 besluttede Region Midtjylland (regionen) at indgå kontrakt med Becton, hvilket fik B. Braun til at klage til Klagenævnet over regionen, og B. Braun anmodede i samme ombæring om opsættende virkning, hvilket Klagenævnet dog ikke fandt nødvendigt, da betingelserne om uopsættelighed og interesseafvejning ikke var opfyldt.
Klagenævnet fandt, at Region Midtjylland har handlet i strid med udbudslovens § 57, stk. 2, jf. stk. 4, ved at fastsætte en tilbudsfrist, der er kortere end 30 dage. Derudover har Region Midtjylland handlet i strid med lov om klagenævnet for udbud § 2, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, ved i sin underretning om tildeling at have anført, at standstill-perioden udløb d. 27/1 2019, selvom standstill-perioden reelt først kunne udløbe ved midnat d. 28/1 2019. De øvrige påstande blev ikke taget til følge.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.