Tak!
Vil du deltage på flere arrangementer, eller vil du fortsætte din tilmelding?
Klagenævnets kendelse af 17. december 2025 (Forsyningsvirksomhedsdirektivet): KONE A/S mod DSB
DSB udbød som udbud med forhandling efter forsyningsvirksomhedsdirektivet en landsdækkende rammeaftale om teknisk vedligehold af elevatorer, rulletrapper og handicaplifte. KONE A/S ansøgte ikke om prækvalifikation inden fristens udløb, men indgav efterfølgende klage over udbuddet. DSB modtog kun ét tilbud (fra TK Elevator Denmark A/S) og indgik kontrakt med denne leverandør. Klagen angik bl.a. udformningen af evalueringsmodellen, brugen af en korrektionsmodel for pris, evaluering på kravopfyldelse, samt om DSB havde stillet tekniske egnethedskrav, der ikke fremgik af udbudsbekendtgørelsen – og senere ændret udbudsmaterialet på et grundlæggende punkt.
(Resumé af Nohrcon / AI)*
Klagepunkter (overordnet)
KONE gjorde bl.a. gældende, at DSB havde handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed ved:
- at anvende en sekundær korrektionsmodel for pris, som afhængede af de indkomne tilbud,
- at evaluere kvalitet på baggrund af opfyldelsen af fastsatte krav,
- ikke at angive et teknisk egnethedskrav i udbudsbekendtgørelsen,
- at ændre et grundlæggende element i udbudsmaterialet efter offentliggørelsen.
Klagenævnets vurdering
Evalueringsmodel og korrektionsmodel (påstand 1)
Klagenævnet fandt, at korrektionsmodellen for pris var klart beskrevet i udbudsmaterialet og baseret på objektive og på forhånd fastlagte kriterier.
Det forhold, at korrektionsmodellen ikke blev anvendt i praksis, fordi der kun blev modtaget ét tilbud, ændrede ikke vurderingen. Klagenævnet fandt, at modellen ikke gav DSB et frit skøn efter åbning af tilbuddene og derfor ikke var i strid med udbudslovens § 160 eller gennemsigtighedsprincippet.
Evaluering på kravopfyldelse (påstand 2)
Klagenævnet fandt, at DSB ikke havde evalueret på selve opfyldelsen af bindende krav, men på hvordan tilbudsgiveren beskrev sin tilgang til opfyldelsen (planer for bemanding, oppetid og responstider).
Da evalueringen rettede sig mod metoder og løsninger – og ikke mod, om kravene blev opfyldt – var der ikke tale om ulovlig evaluering af mindstekrav.
Teknisk egnethedskrav ikke angivet i udbudsbekendtgørelsen (påstand 3 a)
Klagenævnet fandt, at det oprindelige krav om, at tilbudsgiver skulle dokumentere tidligere erfaring med sikkerhedsarbejde inden for jernbanesektoren, efter sin ordlyd og placering måtte anses som et egnethedskrav.
Da dette krav ikke fremgik af udbudsbekendtgørelsen, var DSB’s fremgangsmåde i strid med forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 69 og gennemsigtighedsprincippet.
Ændring af udbudsmaterialet (påstand 3 b)
Klagenævnet fandt, at DSB’s senere ændring af kravet – fra et krav om tidligere erfaring til et fremadrettet udførelseskrav – udgjorde en ændring af et grundlæggende element i udbudsmaterialet.
En sådan ændring kunne ikke foretages lovligt uden genudbud, da den kunne have haft betydning for, hvem der ønskede at deltage i udbuddet.
Afgørelse
Klagenævnet konstaterede, at DSB havde handlet i strid med udbudsreglerne ved:
- at stille et teknisk egnethedskrav, som ikke fremgik af udbudsbekendtgørelsen, og
- efterfølgende at foretage en ulovlig ændring af udbudsmaterialet.
DSB’s beslutning om at tildele kontrakten blev annulleret.
Der blev ikke truffet afgørelse om uden virkning.
*Der tages forbehold for eventuelle fejl i resuméet, og indholdet kan ikke sidestilles med juridisk vejledning/rådgivning.