Den 16. april 2021 udbød Fælles Affaldsindsamling A/S en kontrakt om indkøb af 20 2-kammer komprimatorkøretøjer. 2 køretøjer skulle leveres til Hillerød Affaldshåndtering A/S, og 18 køretøjer skulle leveres til Halsnæs Affald A/S. Den 3. juni 2021 meddelte Fælles Affaldsindsamling, at kontrakten var tildelt klageren, Iveco Danmark A/S (”Iveco”). Den 4. juni 2021 tilbagekaldte Fælles Affaldsindsamling tildelingen med den begrundelse, at tildelingsbeslutningen hvilede på et fejlbehæftet grundlag, hvorefter kontrakten den 8. juni 2021 blev tildelt Volvo Truck Center A/S (”Volvo”).
Det blev samme dag meddelt Iveco, at virksomhedens tilbud var ukonditionsmæssigt, idet en reference i virksomhedens ESPD var udført af et andet selskab, hvorfor mindstekravet om referencer ikke var opfyldt.
Den 25. juni 2021 indgav Iveco klage til Klagenævnet for Udbud over Fælles Affaldsindsamling med anmodning om, at klagen blev tillagt opsættende virkning. Den 29. juni 2021 besluttede klagenævnet, at klagen ikke blev tillagt opsættende virkning.
Klagenævnet har efter en fornyet anmodning fra Iveco fastholdt beslutningen.
Klagen blev ikke taget til følge, b.la. fordi Iveco Danmark A/S’ øvrige referencer ikke tilstrækkeligt, opfyldte virksomhedens tilbud om mindstekravet om levering af mindst 10 indsamlingskøretøjer pr. år inden for de sidste 3 år. Tilbuddet var derfor ukonditionsmæssigt.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.